onsdag den 6. november 2013

MTB maraton

I weekenden kørte jeg mit første MTB maraton i Fussingø nær Randers, Ruten på 50 km var en god blanding af grusvej og singletrack. Jeg havde fra starten valgt at udfordre mig med den lange distance, for at prøve mig selv af, men havde i ugen optil ikke rigtig fået trænet af flere årsager bl. a. tiden, men også de vejrlige forhold havde sat en stopper for lysten, men jeg var opsat på at få en god tur, og som minimum gennemføre. Havde sat mig et mål der hed 2½ time, hvilket ikke helt blev nået, men det var nok også lidt højt sat.


På startlinen kunne jeg se at Thomas Bundgård og Søren Søgaard var klar, og de skulle også vise sig at tage de første placeringer, men de gav den god gas fra start af, og det var ikke rigtig en option at forsøge at hænge med hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at komme helskindet igennem, men jeg pressede på i et tempo jeg mente var realistisk men også i den gode ende.

Den sidste uges megen regn har gjort en del ved skovene, ikke kun de par væltede træer der nu er men træerne er blevet rystet godt fri af blade hvilket betyder at de mange spor og stier er blevet fyldt godt op med et lag glatte smattede blade, som virker som sæbe når man kommer rund i svingene, så man skulle være på vagt, dertil kommer at sigletrack sporene som i forvejen så ret slidte ud var meget plørede og glatte, så også her skulle man koncentrere sig, og ikke mindst arbejde en smule ekstra for at holde fart i cyklen. Det var dog vildt fedt og teknik og fysik blev presset godt.

Vi starter med en slynge på små 5 km, hvorefter vi kommer ind på hovedsporet, hvor de efterfølgende 3 km skal køres 3 gange, herefter er det 2 fulde runder. Den første halvdel samt den sidste fjerdedel er relativ tekniske afbrudt af små kortere passager på grusveje, og med masser af højdemeter, den sidste fjerdedel af runden var stor grusvej og et stykke med asfalt hvor det bare handlede om at give fuldt gas.



De første 8 km var langt hen ad vejen en kamp om at komme frem i feltet på godt 80 startende, men så begyndte spredningen at være fornuftig og jeg kom til at ligge sammen med et par gutter hvis fysiske og tekniske formåen mindede meget om mine egne, og jeg vurderede umiddelbart at vi var i top 15. 

på slutningen af første runde kunne jeg mærke at jeg havde masser af energi endnu og at jeg på opkørslerne var teknisk og fysisk i overskud i forhold til dem jeg lå sammen med, så da vi gik ud på anden runde, fik den lige lidt ekstra at tygge på og en rum tid senere var jeg alene uden visuel kontakt bagud, og så handlede det bare om at forsøge at hold afstanden. Desværre lykkedes dette ikke helt og på slutningen af 2 runde begyndte jeg at være noget træt på opkørsler og i mudderpassagerne, og kun små 1½ km fra mål kom de 3 mand op igen og krydse målstregen få sekunder før mig selv, men et resultat som nr. 11 i en tid på 2:40 kan jeg kun være tilfreds med specielt da jeg hørte at Thomas var kommet i mål som nr. 1 i 2:16, og han har trods alt nogen flere timer og år på bagen i dette game.

tirsdag den 15. oktober 2013

World Cup er slut

Efter en lang rejse hjem, har jeg nu endelig lidt tid til at få nedskrevet afslutningen på en helt fantastisk uge med MTBO i Portugal, rejsen hjem gik gnidningsfrit, trods den lange ventetid i lufthavnen, så det var ikke noget problem at falde i søvn natten til tirsdag, for derved blot at få nogle ganske få timers søvn før en dag tilbage på kontoret på Aalborg kaserner.

Langdistance
Lørdagens langdistance blev rigtig lang, men det var et fedt løb der fik sat fysikken og køreteknikken på en prøve. Der er bare hårdt på fra starten, dog ganske simpelt orientering, misser dog en sti ved post 2 og kommer derved en gang for langt mod nord, og må kæmpe mig gennem skoven til den rigtige sti, kort derefter begynder den lange opstigning der først slutter v. post 4.
 
Højdeprofil fra langdistancen - uret har ikke været kalibreret, men derfor kan man godt se højdeforskellene.

Inden da bliver jeg dog overhalet ved post 3 af Sam Deferm, fra Belgien der starter 3 min efter mig, men vi er sammen under hele opstigningen og den efterfølgende nedkørsel, desværre får jeg læst forkert på kortet, således at jeg kører på en anden end jeg regner med, hvilket resulterer i at jeg meget forvirret kører god 1km i den modsatte retning, for efterfølgende at vende om da jeg erkender fejlen, ØV.

1. del af langdistancen - klart den mest kuperede.

På vej ned mod post 10, lige før skifteposten laver jeg et styrt ud over styret, men ved et hurtigt eftersyn af krop og cykel kan jeg erkende at jeg igen, igen er sluppet godt af sted, hvor heldig har man lov at være (7, 9, 13), så op i sadlen og kæmp videre, men styrtet sider lidt i baghovedet og de næste par sving og nedkørsler bliver taget lidt mere forsigtigt.

2. del af langdistancen.

Resten af turen går uden de helt store fejl, man kan altid diskutere optimalt vejvalg. Lige før vi rammer byen i den nordlige delskal vi op ad en større grusvej i en slugt, og her kan jeg bare mærke at benene er ved at vær skudt færdige, for jeg har intet at give igen med, men der er gel i baglommen og allerede 10 min efter begynder jeg at kunne mærke en effekt, fedt. Jeg har fortsat kun set Sam ved post 3 og jeg ved at Rasmus Lau, kun startede 6 min efter mig, men jeg er også overbevist om at han er foran mig grundet min kæmpe fejl, ved post 5, men derudover har jeg ikke set skyggen af konkurrenterne, bortset fra et par stykker i modkørsel, og det er da også først på de sidste par poster inden mål at et tog på 3 ryttere fra Tjekkiet, Finland, og Frankrig, med nr. i slutningen af 20’erne (jeg har selv nr. 22), kommer farende, hvilket også overbeviser mig om at jeg har kørt et ganske fint løb.

Sprint
Det var egentlig meningen at vi skulle kører mix-stafet om søndagen, men da vi kun har 1 kvinde til start var det ikke muligt for Rasmus Lau, Holger Refslund og jeg selv at deltage i stafetten, men vi fik en start i den åbne klasse i world masters sprinten, hvilket var lige så fint. Men der var lagt op til hed konkurrence idet vi startede lige efter hinanden.

Sprintbanen

Jeg står dog allerede med et kæmpe problem før løbet idet min ene cykelsko er gået i stykker et spænde på den ene side af den strop der strammer om vristen er knækket, jeg vurdere dog at den nok skal holde dette løb, men irriterer mig stort over det, skoen er stadig under 1 år gammel. Skæbnen vil dog anderledes og allerede på vej til post 2 kan jeg mærke at skoen ikke sider fast på foden, ØV, så derfra er det en ulig kamp mod bakkerne idet jeg ikke kan trække i pedalen og flere gange må af og trække, hvilket heller ikke er nemt i en sko man er ved at tabe konstant. Jeg kommer dog fornuftigt igennem banen, men v. sidste posten taber jeg kæden og må med cyklen på slæb sprinte i mål på fødderne.


Men en super afslutning, på en fed uge i Portugal, ærgrelsen over den ødelagte sko bliver dog ikke mindre af at jeg kun er 23 sek. efter Rasmus Lau, men jeg må hjem og se om der kan laves en konstruktiv løsning på skoen, eller om der er tale om en ikke reparabel del.

fredag den 11. oktober 2013

World Cup mellem

Vi har nu været et par dage i det sydlige Portugal, i helt fantastiske omgivelser, vejret er mellem 30 og 28 grader i dagstimerne, hvilket egentlig er ganske rart hvilket nok hovedsageligt skyldes den lave luftfugtighed.
Vi bor i fantastiske omgivelser på toppen af et større bakkekompleks med en fantastisk udsigt ud over hele det korktræsbesatte dal og Atlanterhavet godt 6km ude, eneste minus er de 2 km meget ringe grusvej ud til asfaltvejen, men det må man blot tage med.


Dagene op til i dag er blevet brugt til at nyde vejret, den gode mad samt ikke mindst køre nogle træninger i nærterrænet i onsdags og model event i går, et terræn der var ganske anvendeligt da det var direkte i forlængelse af det terræn vi i dag har kørt mellemdistance i.


Vores vært disker hver morgen op med det helt store morgenbord, hvor der kun mangler en omgang havregrød, men med friskpresset appelsinjuice, lune boller men alt der nu hører hertil af pålæg, samt en fantastisk krydret æggeomelet, kan man vist ikke klageJ.

Terrænerne hernede bager ikke præg af småstier og sinlgetrack spor, som vi kender det i Danmark, men primært af store brede spor i mere eller mindre god stand, hvilket primært varieres af mængden af furer som vandet i de våde tider har skåret i vejene, men PT er jorden stenhård, hvilket gør det godt farbart, kun vanskeliggjort af nogle meget skrappe stigninger.

Første dag på denne årets sidste World Cup afdeling er nu vel overstået, det blev et løb der bød på masser af bakke både op og ned, og hvor fysikken virkelig var vigtig, derimod var de tekniske udfordringer ikke så store som forventede, og baneforløbet var egentlig ganske overskueligt, dette betød dog ikke at jeg ikke lavede nogen fejl, men det var kun et par stykker af slagsen, hvilket dog også er for mange vis man vil helt med frem.

Jeg gav den god gas fra starten og har laver ikke rigtig nogen fejl, hvilket også betyder at jeg på vej til post 5 henter den foran startende finne med 2 min, og vi er så sammen hele vejen til mål. På vej til post 7 kommer den første fejl, primært forvoldt af et stiforløb der ikke helt var som på kortet, og som mange andre senere hen også har klaget sig over, men jeg vælger at følge finnen, i stedet for at gennemføre min egen plan og dette taber jeg en del tid på, for da vi endelig klipper post 7 ser jeg den portugiser, som vi havde overhalet kort efter post 5, klippe posten, ØV 2 min. tidstab.

Derfra er der dog ikke andet at gøre end at presse på og de næste par poster går også helt fri for fejl, kun afbrudt af en enkelt længere pause foran en sø, lige efter passage af asfaltvejen, her går stien igennem et vandløb over en længere afstand, hvilket medførte at man ca. 50m skulle køre i vand op til kranken, og kunne det nu være rigtigt? Derefter var der en meget lang sej bakke op til post 10, hvor de fleste mig selv inklusiv måtte af og trække. Først på vej til post 12 går det galt, finnen er fortsat bag mig, og vi stopper begge i et Y hvor stien deler sig i 3 og er begge enige om at vi skal ned ad den midterste, men nej, vi skulle have været til venstre, hvilket vi dog først registrere i bunden, ATTER ØV op igen, og der er bare langt op.


Der fra er det bare hjem og det uden de store svinkeærinder, men den tabte tid er bare for meget, men jeg er mere egentlig ganske tilfreds med mit løb idet jeg har mange gode velgennemførte passager, og benene føltes rigtig fine.


tirsdag den 1. oktober 2013

Igang igen

Siden MTBO løbene i Rold skov i starten af september har træningen båret præg af usammenhængende enkelte træninger grundet øvelser i arbejdsregi, med først 1 uge i Finderup lige vest for Viborg og siden hen en uge i Borris syd for Herning. Men med disse øvelser i baggrunden kan jeg nu begynde at planlægge vinterens træning, hvorvidt det bliver i skoven eller hjemme i stuen afhænger fuld ud af de vejrlige forhold, men ind til vider trækker skoven den lange snor.

For et par uger siden var vi en tur på Møn for at deltage i DM i orienteringsløb, for mit vedkommende kun lørdagens stafet, hvor vi ganske overraskende sluttede som nr. 4. Om søndagen hvor der blev løbet lang, tog jeg ud og cyklede i stedet for, del genoplevede jeg en gammel MTBO bane fra nogle år siden, men Møns klint har også et ganske udmærket MTB-spor.

I går (søndag d. 29. sep.) var der MTB løb i Uhrehøj. Løbet bød på en ca. 12 km rute, som er ganske teknisk med mange stejle op og nedkørsler kun afbrudt få gange af nogle kortere passager på grusvej, dertil kommer flere passager med vaskebræt, hvor kræfterne virkelig bliver trukket ud af kroppen. Det er et fedt spor der både fysisk og teknisk udfordre selv erfarne ryttere. Ruten skulle køres mellem 1 og 3 gange alt efter personligt ønske.

Leg startede ud et stykke nede i feltet men gav fra start af god gas og kom til at ligge i et felt med en del ligeværdige ryttere ganske langt fremme i feltet, og det var bare at presse på og ca. halvvejs begyndte nogle af dem at falde fra, men jeg følte mig godt kørende og havde ingen problemer med hverken op eller nedkørslerne, så det var bare med at hænge på resten af gruppen. Valgte dog at stoppe efter 2 runder da benene var ret mørbankede og jeg følte jeg havde fået det ud af det som jeg var kommet efter. Overraskende nok kunne jeg på resultaterne se at jeg efter begge runder lå nr. 9 og formentlig kunne have kørt mig i en top 6-7 stykker, og jeg er da efterfølgende også træt af ikke at have kørt den 3. omgang, men på tidspunktet var der bare ikke energi til det. At jeg på begge runder kun er ca. 5 min efter Kasper Svendsen som blev nr. 5 til DM XCO er jeg også ganske tilfreds med.


Nu er næste vigtige skridt WC i Portugal, i uge 41, kortene ligger på spisebordet og både krop og sjæl glæder sig helt vildt.


Derudover er der i fremtiden udsigt til yderligere 2 MTB løb først et maraton løb med udgangspunkt fra Fårup sommerland, i området omkring Blokhus og Tornby, og senere et singletrack løb i en af Aalborgs små nærskove kaldet Kongshøj, en rigtig fin 7 km rute med masser af tekniske op og nedkørsler.

torsdag den 12. september 2013

Trimtex cup afslutning på hjemmebane

Der var lagt op til en super fed weekend, med optakt fredag i form af sprint i Broddingbjerg, i udkanten af Viborg, og de efterfølgende 2 dage den afsluttende afdeling af Trimtex Cuppen i Rold skov.
Denne afdeling fraveg de tidligere afdelinger ved at være et dobbelt arrangement, således at der lørdag blev kørt en mellemdistance i Rold Nørreskov, og søndag blev kørt Jagtstart med udgangspunkt i lørdagens resultat, således at første mand i mål var vinder af cupafdelingen.

Intenst sprint
Med 29 poster på 6,5km er det helt sikkert at man skal være vågen hele vejen. Vi starter direkte ud i det tekniske fra første post, og derfra er det så bare hårdt på i skiftevis lidt skræntorientering og noget parklignende terræn, hvilket forsætter frem til passage af asfaltvejen, herefter er der en længere periode med mere reel skovorientering, dog tillagt en hel del højdemeter.

Røde poster er 1. kort (start-19) Blå poster er 2. kort (19-mål)

Tilbage over asfaltvejen, får vi endnu en omgang parkorientering inden målgang. Jeg føler selv jeg kører et ganske fornuftigt løb, laver en del mindre fejl, og et par mindre hensigtsmæssige vejvalg, men der var en sjov og udfordrende bane.

Mellemdistance i Nørreskoven
Jeg havde set meget frem til løbene i Rold skov, dels fordi det var på hjemmebane, men også fordi Trimtex cuppen skulle afgøres. Andreas Bergmann havde allerede taget sejeren efter de første 5 afdelinger, men 2. til 4. pladserne var fortsat åbne, jeg kunne ved at vinde afdelingen blive nr. 2 i den samlede stilling, dette skulle dog være noget af en bedrift, så det regnede jeg ikke med var muligt, så den egentlige kamp lå mellem Johan Holkmann og jeg selv, i det der kun var 1 point der adskilte os inden afdelingen.
Jeg kørte godt til fra start af og havde allerede ved post 5 fået tæt kontakt med Rasmus Søgaard, jeg kom dog aldrig op til ham. Ved post 19 ser jeg Bjarne Hoffmann i modløb blot få meter fra posten, og passerer ham på vej op ad bakken til post 20.


Til post 23 laver jeg et uhensigtsmæssigt vejvalg ved at kører NØ, ned ad bakken, for så at kører op igen, det rigtige vejvalg havde nok været at køre SV ud af posten, og så SØ ad den store grusvej. Jeg begynder at kunne mærke trætheden i benene på vej op ad bakken mod post 23, men der er ikke langt til mål, så der skal kæmpes det sidste stykke. Bjarne kører fra mig op ad bakken, men jeg henter ind på ham mod post 24 og da han overser det lille spor der går op til posten, resten af vejen var simple og jeg var kun 46 sek. efter Søgaard og 1.26 efter Bergmann. Så det blev tæt på jagtstarten.

Jagtstart i Mosskov
Allerede ved post 2 var der konktakt mellem Bermann og Søgaard, og jeg var blot 50 m bag dem, Rasmus kørte dog godt efterfølgende og jeg ser ham efterfølgende kun i modløb, men Bergmann ser jeg adskillige gange i modløb kort før posterne og ved post 10 er jeg foran ham, men han træder lidt bedre end mig og lige foran mig hele vejen til post 17, bortset fra nogle enkelte steder hvor jeg for sneget mig foran via andre vejvalg.

Strækket til post 18, var langstræk og her kører Bergmann højre om, mens jeg går venstre om. Vi kipper post 18 samtidig. Derfra er det bare hjemover, desværre kan jeg ikke helt følge med Bregmann og må se mig slået på målstregen med små 14 sek., men jeg er fuldt ud tilfreds. Der skal dog ikke herskes nogen tvivl om at hjemmebane fordelen kunne mærkes, men det er jo det samme når vi kører i Nordsjælland.

Det var 2 fede løb og jeg sikrede mig med 3. pladsen i den sidste afdeling den samlede 3. plads på ranglisten.

fredag den 30. august 2013

Sølv til DK

Dog ikke til mit hold, men det var en god indsats fra damernes 1. hold der sikrede dem en sikker og velfortjent sølvmedalje i dagens stafet, hvor de lå med fremme i spidsen fra første sek.

For mit eget hold, gik det ganske fint, 2 x Rasmus kører 2 fine ture og jeg bliver tilmed sendt ud før vores 1. hold, med et forspring på 4 min, dette var dog ikke nok til at holde en rutineret Bjarke Refslund bag mig.

Jeg starter fint ud og kører ganske fornuftigt den 1. halvdel, med kun meget få små fejl, og en lille tur ind i et forbudt område mellem post 6 og 7, jeg finder dog hurtigt ud af fejlen, og kører retur samme vej. Det er først da vi skal op på skibakken 2. gang at jeg bliver meget i tvivl, da jeg kommer til post 96, som ikke er mit post, så der ryger der 1½, og da jeg efterfølgende bliver meget i tvivl om hvor det forbudte område på skibakken går taber jeg endnu mere tid.

Kort efter kan jeg ud af øjenkrogen se Bjarke passere, jeg har dog ryggen af ham i lang tid, samtidig med at jeg ligger og batteler med en schweizer, og er kun ganske kort efter ham ved publikumsposten, men den 2. post efter publikumspassagen koster mig en hel del tid, da jeg ændre min plan og bevidst kører en anden vej, jeg glemmer dog imidlertid at dreje, og kommer derved på en længere omvej ned på en forbudt asfaltvej, og må hele vejen tilbage, for derefter gennemførere min oprindelige plan, ØV, 2-3 min tabt på tåbelighed, resten går uden problemer, og holdet ænder som nr. 16, lige midt i feltet, små 4 min efter vores første hold.

Det var en vildt fed bane som arrangøren i dag havde fåret bikset sammen, virkelig teknisk, og med gode muligheder for at kører stærkt, i det underlaget var super fast de fleste steder, desværre er dette også afslutningen på mit VM og jeg kan se frem til en hviledag i morgen som supporter for de øvrige ryttere, som skal ud på den lange distance.


Herefter er der banket og fest, og så går turen hjemover søndag formiddag. Forud venter sidste afdeling i Trimtex-cuppen, i næste uge, samt en WC-afdeling i midten af oktober, og så skal der ellers noget struktur på træningen over vinteren så jeg kan får gjort noget ved formen, frem mod sæsonstarten i marts 2014.

Der kan se meget mere på arrangørernes hjemmeside, med bl.a. resultater, stræktider og GPS-track:
http://www.orienteerumine.ee/mtbo2013/ 

onsdag den 28. august 2013

VM mellem

Det blev en meget utilfredsstillende mellemdistance jeg fik kørt i dag og jeg må i dag komme til kort og sige det lige ud at min form simpelt hen ikke er tilstrækkelig endnu, dagens konkurrence var utrolig hård, ikke de store højdemeter, men det var en masse små seje og stejle bakker, som man kender det fra langrend, og så var det en meget teknisk og udfordrende bane som banelæggeren havde fremskaffet, en på alle måder fed kombination, som jeg desværre ikke magtede, men trods resultatet var det bare super fedt.

Jeg føler selv jeg starter godt ud og får dannet mig et fint overblik over banen og planlagt de første par stræk, som også går ganske fint, hvorvidt jeg så træffer de rette valg er en anden sag, men jeg gennemfører det jeg planlægger, på vej til post 4 misser jeg do en sti, og kommer godt ned ad en bakke, før jeg erkender at den er helt gal, og må tilbage, på dette tidspunk har jeg allerede registret den lille finde v. post 8, hvor strækket 4-5 passere igennem, mere herom senere.


Efter post 4 var det ganske simpelt syd på ad lysløjpen og så finde det lille spor ud til asfalten, jeg kører dog, som største delen af de øvrige danskere, lige forbi dette lille spor og bliver først helt sikke på at der er noget galt de jeg er på vej op ad en bakke, så omkring og ud til asfalten. Derefter går hovedet åbenbart i stykker for jeg kører lige præcis ind til post 8 (hvilket jeg jo ikke skulle), og kan ikke forstå at jeg har hentet rytter nr. 5, og i øvrigt undre mig over den retning han kommer fra, og det bliver ikke bedre, da jeg efterfølgende bommer vejvalget til post 5 yderligere, og så er det hele ligesom tabt – ØV!!!


Jeg kan dog ikke ændre det der er sket, så start forfra og så bare knokle på, men et dumt vejvalg til post 10, hvor det helt sikkert var bedst at kører nord om til posten koster yderligere tid.

Tilbage i det svære område efter 2. passage af asfaltvejen, bliver det igen en fysisk udfordring, blandet med et rigt og udfordrende stisystem, her laver jeg både en masse gode og dårlige vejvalg, men ikke nogen deciderede bom, i det jeg gennemfører det jeg planlægger, og denne tendens fortsætter heldigvis hele vejen til mål, jeg må dog blot erkende, at jeg ikke kører hurtigt nok, og de store fejl i starten af banen, bare har været for dyre – i det jeg uden dem, snildt kunne have været under 60 min.

Jeg slutter dagen på en sørgelig 80. plads ud af de 93 startende - ikke ligefrem prangende.


Som jeg nok har skrevet før så er der ikke andet at gøre end at komme hjem og træne igennem – det er vejen frem.

I morgen er der hviledag, og på fredag står den så på stafet med Rasmus Søgaard på 1. tur, Rasmus Lau Petersen på 2. tur, og jeg selv slutter dagen af på 3. tur.

tirsdag den 27. august 2013

VM sprint

Specielle regler i Estland – det er tilladt at kører over alt undtagen i det olivengrønne og violet-skraverede.

Vi var allerede på forhånd opmærksomme på at dagens sprint skulle blive en særdeles teknisk udfordring, med en variation af både by og skov. Ruten på 6,1 km med 22 poster, havde en optimal rute på 8 km, det taget i betragtning af en vindertid på 21 min, betød at der skulle køres godt til.

Opvarmningsmulighederne var superfine idet vi havde et stadion at køre rundt på, og vejret var helt perfekt, lige over 20 grader vindstille og kun få skyer – alt var oplagt til en fed oplevelse.

Jeg startede godt ud med på vej til post 1 at ændre mit vejvalg til nord om posten for derved at køre mest muligt på asfalt, og få et ganske simpelt indløb til posten, desværre var de stier på kortet (slåede græsstier i 
et område med græs i 70cm højde ikke nær så tydelige som man kunne havet håbet) så jeg fløj pænt forbi post den rigtige sti og nåede på vejen at besøge 2 andre poster som jeg ikke skulle have, så efter små 2 min tidstab, gik det videre mod post 2, hvor jeg igen taber lidt tid, dog kun omkring 30 sek., denne tindens gentog jeg ved post 4, 6, 7og 9, hvor efter jeg tog mig lidt mere sammen. Desværre havde jeg 2 styrt på vej til post 9 grundet nogle store render/ujævnheder i terrænet, hvilket forårsagede at min kortplade blev slået løs, hvilket irriterede mig på resten af turen, da den i tide og utide vipper enten frem eller tilbage. Desuden blev min bagerste bremseskive slået skæv (hvilket jeg først erkendte i mål).


Men går man bort fra disse små problemer havde jeg et rigtig godt flow på 2. del af løbet, som også var lidt simplere, men jeg mener jeg tog de rigtige vejvalg, og følte jeg var på forkant med orienteringen resten af vejen mod mål.

Min knap så blændende tid på 27.52, rakte i første omgang til en plads som nr. 69 ud af 91 startende, men efter kontrollanterne kom tilbage fra terrænet, blev yderligere 21 mand disket, grundet passage af forbudt område mellem post 14 og 15, et område der var pænt afmærket på kortet og som vi i forvejen var blevet advaret om. Hvorvidt det så er smart at lave sådan et stræk er en anden sag, men de protester der er blevet lagt efterfølgende er blevet afvist, dette medførte at jeg senere på eftermiddagen steg 15 placeringer til nr. 54.

Resultater og GPS-track for Eliten kan ses på hjemmesiden, mit eget track er vist på kortet oven for.

søndag den 25. august 2013

Endelig VM


Så oprandt dagen, og jeg sidder lige nu i et tog på vej til Kastrup, hvorfra vi flyer mod Estland kl. 06.15.
Jeg har glædet mig vildt meget Hele sommeren og det har siden januar været den helt store målsætning i år. 

Jeg har dog ikke de store forventninger og resultat målsætninger i det dette er første gang, og jeg primært skal have noget erfaring samt finde ud af hvor hård feltet er.

Vi har model event på mandag efterfulgt af 2 dages konkurrencer med Sprint og mellem, derefter en god hviledag med mulighed for en træning, men den skal nok primært bruges på at slappe af og gøre sig mentalt klar til Stafetten som skydes af og fredagen, lørdag har jeg så hviledag idet Danmark kun må stille 4 Herre til start på langdistancen, men der skulle vist være mulighed for et løb efter den officielle konkurrence.

Dette markere slutningen på VM og efter en forhåbentlig ultrafed uge kan vi søndag tage hjem igen.


Men der vil med sikkerhed følge mere her, også gerne løbende hvis internettet er til det.

lørdag den 24. august 2013

Ny cykel


De sidste par uger er blevet brugt på at restituere og lave noget småtræning, samt få cyklen fixet helt op så den er køre klar til VM, dette indebar bl.a. et nyt baghjulslege og en gennemgående servicering af cyklens øvrige dele, så nu er den bare tip top klar til VM.

Den sidste lange tid har det stået klart for mig at min cykel står for en opgradering, til en 29”, så efter en lang tid med sondering af udbuddet, hvilket rummer adskillige interessante muligheder, har jeg i nu bestilt en ny racermaskine.


Valget faldt på Specialized nye 2014 Epic Expert World Cup, det er efter min mening en cykel der giver mig det meste af det jeg søger, en 1x11 geargruppe, et godt hjulsæt, og så giver Epic’en mange af fordelene fra både Fullsuspension og Hardtail grundet deres Brain system.

Cyklen skulle komme engang midt i september hvilket passer perfekt med at sæsonen er slut, så der kan blive lagt nogle timer i at få justeret og vænnet sig til cyklen, hvorvidt den vil have debut i Portugal til WC’en er jeg ikke sikker på, men jeg ser frem til at prøve noget nyt.

Min trofaste Scott, bliver dog ikke sådan bare lagt til side, men bliver et godt supplement som trænings og reservecykel. 

DM


Det er nu snart 2 uger siden vi kørte DM, hvilket var en rigtig fed weekend.
Fredagens sprint på Aalborg kaserner gik rigtig fint, jeg var selv hoved arrangør af denne afdeling og havde lagt mange timer både praktisk og teoretisk bag løbet, så det var en go følelse efterfølgende at få mange roser for både baner og arrangement.

Lørdagens Langdistance var af den helt rigtige kaliber, den var lang, hård og masser af vejvalgsstræk. Løbet gik godt lige fra starten lagde hårdt ud og følte jeg var godt kørende og på god forkant med orienteringen, lige før kortskiftet blev jeg hentet af Bergman, men på trods af anderledes vejvalg holdt jeg mig tæt bag ham i lang tid og det var en stor overraskelse at vi hentede Søgaard (han havde haft stor defekt), teknisk gik hele løbet rigtig fint, desværre gik kroppen lidt ned på de sidste par km og det kostede en del tid, men jeg var egentlig ganske tilfreds med min præstation.

Stafetten om søndagen var den store satsning Silas og jeg havde endelig fået allieret os med en 3. mand, dette i form af Henrik Hinge, en gl. stjerne. Desværre miste Hinge en masse tid på slutningen af hans første tur og jeg kom i skoven over 20 min efter teten, så det var en meget vanskelig situation.
Jeg gav den fuldt gas hele vejen og var efterfølgende ret overrasket over at kroppen føltes så fin efter lørdagens strabadser, men ud over et par små fejl gik det super fint, og jeg holdt en høj fart hele vejen, og kom i mål i en god tid kun få min efter hurtigste tid.

Silas kørte ligeledes en solid 3. tur og kunne blot få poster før mål sikre os bronzen på dette første officielle MTBO DM i stafet - fedt.

søndag den 4. august 2013

Klar til DM


Efter en veloverstået god ferie med masser af O-løb (men desværre ingen MTB) er tiden og kroppen klar til at knokle på med træningen op til VM om blot 21 dage.

Inden da har vi dog lige de nationale mesterskaber i næste weekend, med Lang lørdag og stafet søndag, og for første gang skal jeg deltage på stafethold for OK Pan med den hurtige junior Silas Thomsen og en gammel stjerne Henrik Hinge.

Som sagt har jeg ikke siddet på en cykel siden afslutningen på Tjekkisk 5 dages, dels grundet sygdom, men også grundet 2 ugers ferie i Slovenien, det betyder dog ikke at jeg ikke har trænet for med 10 konkurrencer i de slovenske bjergskove, og med temperature på mellem 35 og 45, er kroppen virkelig blev prøvet af, det betyder heldigvis også at den danske sommervarme ikke er så gerende.

I går tog jeg til Karup for at støtte op om deres udemærkede træningsløb i Stendal/ulvedal, det var et rigtig fint løb, både teknisk og fysisk, men jeg følte mig godt kørende, så de sidste par uger har ikke betydet den store tilbagegang.

I dag (søndag) stod den så på langkøring, og jeg kunne hurtigt se at jeg virkelig har rykket mig siden foråret, for da jeg tidlige skulle kæmpe for at nå 40 km på 2 timer og derefter var temmelig baldret, havde jeg i dag ingen problemer med at nå 50, på under samme tid og det tilmed med 1 punktering og et bagdæk der tabte luft, og så kunne jeg sagtens have fortsat, så det tegner godt at udviklingen stadig er positiv, der er dog stadig udviklingspotentiale, idet jeg kun har trænet konstruktivt siden nytår.  

søndag den 21. juli 2013

Tjekkisk 5 dages

Efter en lang kørertur gennem Danmark og Tyskland landede vi tirsdag aften (2. juli) på stævnecentret i Tjekkiet, og jeg var vildt oplagt til de næste 5 dages strabadser, desværre havde jeg lidt en formodning om at der var noget sygdom på vej i kroppen i det jeg mandag aften havde følt mig noget mat i krop og hoved, men en god omgang piller og en god nats søvn ændrede på tilstanden og kørerturen gik fint.
Jeg var dog fortsat overbevist om at der var noget på vej og jeg måtte da også de fleste dage døje lidt med et tidligt stadie af en forkølelse som løbende blev værre i løbet af ugen og i skrivende stund fortsat plager mig en hel del, og har medført at jeg i ugen efter Tjekkiet ikke sad et eneste minut på en cykel og først i fredags (19. juli) har lavet noget aktivt.

1. etape – mellem
Der blev givet den god gas fra starten og har selv en følelse af at have et godt flyd og gennemføre også størstedelen af banen på rigtig fornuftig vis, laver dog en del fejl, hvor jeg kortvarigt kommer ud af en forkert sti for efterfølgende at måtte vende om. I Tjekkiet er det tilladt at løfte cyklen og løbe gennem terrænet, en taktik jeg ikke rigtig fik brugt, men som flere steder havde været fordelagtig, men dertil er min erfaring for mangelfuld. Laver en stor fejl midt på banen hvor jeg kommer ind af en sti tidligere end planlagt og derved scorer mig selv adskillige unødvendige højdemeter, og et stort tidstab.
Løbet var dog en rigtig fed oplevelse og terrænnet gav også lidt udfordringer på den gode måde, men der var ikke andet for end at træde til i pedalerne og arbejde for sagen - fedt.
Der var dog ikke meget mellemdistance over banen som i sin udformning mere mindede om en langdistance.
En anden lækker detalje var beliggenheden vi boede i lejligheder lige midt på stævnecentret, hvilket også fungerede som mål på alle 5 etaper, hvilket betød at den logistiske udfordring med transport til og fra stævnepladsen ikke eksisterede, man steg blot på cyklen og kørte til start og varmede op, og når man kom i mål, var man hjemme og kunne foretage sig ”næsten” hvad man ville.

2. etape – sprint
Fedt løb med masser af poster, men lidt atypisk da den var 100 % skov sprint, desværre var banen meget oplagt hvilket betød at udfordringerne var meget minimale, så det handlede primært om kører stærkt.
Personligt kørte jeg et rigtig fint løb, men jeg laver en fatal fejl, ved at kører udenom til post 1, hvilket koster en del minutter, men på resten af banen føler jeg virkelig at være på forkant med orienteringen, og laver kun nogle få meget små fejl.
Desværre kørte mange andre også rigtig god, og jeg blev derfor sat et par placeringer tilbage i det samlede klassement.

3. etape – mellem
Vi vidste det ville blive hårdt fordi det område vi skulle kører i var gennemskåret af flere meget dybe slugter, og højdemeter angivelsen antydede at vi skulle en del op.
Men det var langt værre end jeg havde forventet, og allerede til post 5 var der to oplagte muligheder hvor, begge med en del stigning, hvilket fortsatte frem til post 6. Herefter blev stigningerne mere humane og vi sluttede løbet med en mere o-teknisk udfordrende del af skoven.
Igen var jeg ikke god nok til at læse fordelene og ulemperne ved at løbe gennem terrænet, holdt mig til stierne i bedste dansker stil.
Løbet var dog en god udfordring og en styrkeprøve på cyklen, desværre må jeg erkende at trods god træning siden januar, her jeg stadig lang vej for at følge med de bedste, men der må blot knokles på, så skal det nok komme.

4. etape – lang
Min statistik har tidligere ikke været for god på lang i det jeg ofte gik helt kold på slutningen – dette har dog heldigvis har ændret sig over det sidste års tid, men langdistance er min fortsat ikke min foretrukne disciplin. Det være sagt så glædede jeg mig til at prøve kræfter med et nyt terræn på en lang bane, og det skulle også vise sig at blive rigtig sjovt.
De først par poster på banen var rimelig tekniske da vi starter ud i stirigt terræn, og samtidig skulle tage højde for de store højdeforskelle på skrænten. Efterfølgende varierede banen meget mellem små korte tekniske stræk og lange mere simple stræk, og det var en langdistance i bedste stil hvor rytteren blev udfordret på styrke og udholdenhed, og ikke mindst o-teknik.
Jeg følte selv da jeg kom i mål at jeg havde kørt et godt veldisponeret løb, men jeg havde tydeligvis ikke løbet hurtigt nok for igen tabte jeg meget tid, men jeg havde gjort hvad jeg kunne og kan ikke være andet end tilfreds.

5. etape – mellem m. semi free order
Det var en helt ny made at køre MTBO på, for mit vedkommende I hvert fald, vores bane var på 6 poster som skulle tages I en på kortet angivet rækkefølge, derudover var der et større antal poster som skulle tages men det var op til rytteren selv at vurdere hvilken rækkefølge der var mest fordelagtig.
Det var vildt sjovt og intenst på en helt anden måde, jeg kørte mit nok bedste løb i ugen på 5. etape, alt gik bare op i en højere enhed og kun en lille fejl midt på banen koster ca. 30 sekunder. Dagens resultat betød også at jeg hentede ind på de nærmeste konkurrenter bare ikke nok, til gengæld lagde jeg afstand til forfølgerne og sikrede dermed min 26. plads i det samlede klassement.


Det var lidt sørgeligt at dette 5 løb og markerede afslutningen på en helt fantastisk uge med masser af MTBO, og nye erfaringer, den lange tur hjem gik uden problemer og en velfortjent fridag om mandagen blev brugt på hovedsageligt at sove ud.

tirsdag den 25. juni 2013

12 timer og 6 uger overstået

Weekendens 12 timer i Rold skov, var endnu en kanon oplevelse til samlingen af MTB-løb, jeg fik i den forgangne uge et godt tilbud om en afbudsplads på et klubbens hold, og det siger man jo ikke nej til, så lørdag morgen var kæden smurt, og energidepoterne klargjort til hvad der i første omgang var blevet lovet som en rigtig våd omgang, vejrfolket havde dog heldig vis endnu engang ikke ret i nogen af deres påstande, og vi slap med nogle ganske få ubetydelige byger.
Vi var 77 hold tilmeldt i 4-hold mix klassen, og med en sikker rytter på første tur var der lagt godt ud med en plads i top 15, jeg gik i skoven som nr. 2 på holdet og min første tur blev en prøve i tålmodighed, i det største delen af ruten foregik på singletrack spor, med meget få overhalingsmuligheder, så når der var plads var det alle mod alles kamp om at overhale så mange som muligt, men jeg nåede dog mit mål om at komme under 30 min, men med den overbevisning, at der på en god tur godt kunne skæres 1½-2 min af tiden. Følte mig godt kørende og havde ingen problemer med hverken de tekniske passager eller opkørslerne – så det var udelukkende et spørgsmål om at presse kroppen max for at køre en god tid.
De næste 3 omgange gik også fint, med en PR på 2. omgang på lige under 28 min, v i havde valgt kun at kører en omgang hver ad gangen, så vi fik i nærheden af 1½ times pause mellem vores runder.

Min 5. runde gik galt fra starten, jeg kom op til et par langsomme damer kort tid efter vi var kommet ud på et singletrack spor, og på den førstkommende nedkørsel, bremsede de meget ned flere gange og kørte generelt bare meget forsigtigt og langsomt, hvilket også er ganske fint, men jeg ville bare gerne frem, så da jeg forsøgte at overhale, var der lige en rod, og så stod cyklen ellers på hovedet, og jeg måtte en tur i skovbunden, herved sikrede jeg mig en let forstuvet hån, men det kan man godt køre videre med, så op igen og videre, da jeg nåede mål ville skæbnen så at min makker havde regnet forkert, og derfor ikke var klar, så ned til teltet hvor en rolig herre pludselig fik meget travlt med at komme i cykel klar standJ.
Sekunderne var vigtige for i teltet var vi 2 hold som lå meget tæt, og kæmpede om en sekundær plads som nr. 16, sammen med 2 andre hold med lokale kendinge, så der var lagt op til det helt store opgør hen mod de sidste timer af løbet. Vi viste os imidlertid at være de hurtigste og mindst uheldige, og kunne meget tilfredse med en god fælles indsats sikre os 16. pladsen.
Mandag var en længe ventet dag, det er nu 6 uger siden jeg styrtede i til MTBO i Grenå og sikrede mig en dropfinger med den dertilhørende plastskinne. Det var et positivt syn at fingeren var pænt stækt, men mindre pløftende at den ikke kunne bukkes, dette var dog ventet, så nu går ”genoptræningen” i gang og fingeren skulle gerne være fuldt mobil igen om små 4 uger. Men det er fedt at 6 ugers irritationsmoment er slut.

lørdag den 15. juni 2013

Nordjylland Rundt


Efter en fed weekend i Sverige, og en laaaang køretur hjem, kunne jeg lige nå et par timers søvn før en ny arbejdsbag ventede, og det blev en lang hår dag, om med møde mv. efter arbejde blev det ikke mindre hårdt, og det har nok påvirket resten af ugen, for jeg har virkelig følt mig træt, og da MTB’en blev luftet torsdag var der ikke meget energi.
Onsdag startede jeg også min kur, hvis primære formål er at bringe cola forbruget ned, men hvis det går godt kan jeg måske få sneget vægten ned under de 60kg. Men det er hårdt idet kuren handler om kalorier, og når jeg kun må indtage ca. 1600 om dagen foruden træningsforbruget skal der tænkes over hvert eneste indtag, men det får en til at tænke på hvor meget ”skrammel” man indtager i løbet af en dag.
Lørdag stod den på cykelløb i Nordjylland, nærmere bestemt ”Nordjylland Rundt på Cykel” min lillebror og jeg skulle køre med AKIF på et 10 mandshold i det nye holdkørsels tiltag, så kl. 9 startede vores hold ud og der blev givet god gas fra starten med en gennemsnitsfart lige under 38km/t efter de første 60 km.
Desværre ville skæbnen at vi lige før toppen af løbets ”store” stigning skulle blive rammes af et grum styrt, rytteren bag mig ramte mig baghjul, og jeg kunne mærke et ordentligt ryk i cyklen efterfulgt af et råb, og et stort skrald, rytteren havde mistet herredømmet over sin cykel, og desværre var der i netop det øjeblik en bil som han væltede ind i siden på og skralde det meste af bilen side før han ramte asfalten. På jorden lå han helt stille og der var hurtigt folk ved ham, han var dog ved bevidsthed, men havde en del smerter i nakke, hofte og ben, så en ambulance blev kontaktet og efter 25 min var det meste af holdet på hjul igen, et par stykker blev tilbage for at hjælpe med praktiske gøremål.
Det var en lidt trykket stemning der fulgte den næste tid, men efterhånden som tempoet gik i vejret, gik humøret også op. Vi gennemførte resten af løbet uden yderligere skader eller uheld, men en del af os mindre uvante landevejsryttere begyndte at blive noget brugt, men alle kom godt i mål i samlet flok, og her stor ”sportschefen” og kunne meddele at vores kammerat ved første øjekast havde det godt uden brækkede lemmer el. lig, men med en masse skammer – så det var rigtigt heldigt.
Det var en fed træning der fik sat en på en prøve, og det var en fed fornemmelse at køre i en gruppe på den måde, hvor man virkelig samarbejder for at holde tempoet oppe.

tirsdag den 11. juni 2013

MTBO og mere MTBO


De sidste 2 uger har været fyldt med præcis det hele denne sæson kommer til at handle om, idet der i uge 22 var Trimtex cup i Nordsjælland, og i 23 blev afholdt svenske mesterskaber i Borlänge, 150 km NV for Stockholm.

Kroppen var godt slidt i dagene efter Rold24, så træningen blev sat på standby for lige at komme til kræfter igen. Det betød til gængæld at jeg kunne bruge nogle eftermiddage på at få tegnet det sidste område i Nørreskoven, og det hjalp gevaldigt på sindet at få den opgave færdiggjort.

Fredag drog hele familien, min lillebror, hans kone og 1½ år gamle datter, min mor og jeg selv, så mod Sjælland for at kører sprint i Frederikssund fredag aften, samt mellem (lørdag) og Lang (søndag) i Ravnsholt og Store dyrehave/Tokkekøb hegn.

Fredagens terræn var noget anderledes en det vi oftest oplever til sprinter i det den udelukkende foregik i skov. Dette gjorde dog ikke løbet mindre sjovt, men det var bestemt hårdt da skoven var meget kupperet, hvilket banelæggeren havde udnyttet en hel del. Jeg følte fra start at kroppen ikke rigtig ville noget, og bare var træt, men vi skulle jo køre en relativ kort konkurrence så det var bare at trykke på. Laver fra start af et rigtigt dårligt vejvalg, da jeg kommer ned ad en forkert sti, men tabet er relativt lille, derfra går det fint frem mod kortskiftet, hvor jeg igen mister 30 sek. ved at køre ud af en forker stigren, men det summerer fejlene og jeg kan kører i mål i dagens 3. bedste tid, 2 min efter Bergmann.

Mellem distancen i Ravnsholt var en helt igennem fatal oplevelse, trods en meget spændende og vel planlagt bane, var der fra start lagt op til katastrofe da jeg bommer en del fra starten og allerede halvvejs på ruten begynder mærke nogle ryk i fordækket under svingene, og registrere midt på langstrækket at forhjulet har mistet al luften, og dermed slutter mit løb, da jeg ikke har medbragt hverken slange eller pumpe, så en længere løbetur med cyklen kunne jeg melde mig som udgået i mål. Det var dog den rigtige dag det skete i det denne afdeling ikke var en del af cuppen og derfor ikke var af større betydning.

Langdstance i Tokkekøb hegn og Store dyrehave, er altid en god oplevelse trods de mange fremtrædende rødder, er det 2 skove med et meget varieret stinet og masser af udfordringer, Men viljen ville at min start igen blev en katastrofe, de jeg bommer 2 og 3, og i stedet for at kører til post 5, fortsætter direkte mod post 6 og 7, og først oppe ved post 8, opdager at jeg mangler post 5, ØV/P../L…/F…, katastrofe, den slags koster bare  tid, men der skal bare køres på og vej mod post 5 kan jeg blot se til mens Bergmann klipper posten 100 meter foran mig, og har dermed hentet mig med 12 min. Resten af banen går dog rigtig godt, uden nogen videre fejl og der var rigeligt med energi, men den tabte tid i starten er bare for meget og jeg ender langt nede på listen, og mister dermed 3. pladsen i Trimtex cuppen til Michael, men der er fortsat afdelinger tilbage, så meget kan ske endnu. Det var dog en herlig afprøvning af formen der, viser at udholdenheden er i orden, nu mangler der bare lidt skarphed på orienteringen, og noget mere fart i benene.

Så skulle der ikke gå mere end nogle få dage før vi var på den igen, denne gang med landsholdet. Turen gik til det Borlänge hvor de svenske mesterskaber skulle afvikles. Det var en lang kørertur på 1100 km fra det nordjyske, så en overnatning et stykke oppe i Sverige skar kørerturen op i 2 dele, og vi kunne komme til stævnepladsen fredag middag i god tid og lettere udhvilet til model-event og fredagens sprint konkurrence.

Sprinten gik ikke blændende idet en masse mindre og en enkelt meget stor fejl sidst på banen, kostede alt for meget tid og jeg endte tidsmæssigt som den alle sidste i feltet. Det skal dog ikke betyde at det ikke var sjovt, og også lærerigt.

Lørdagen bød som weekenderne nu efterhånden har udviklet sig til, på mellemdistance, og trods en bane der ikke lignede en traditionel mellemdistance bane var det et lækkert terræn med gode vejvalgsmuligheder. Tager et meget uhensigtsmæssigt vejvalg til post 2 der udover at koste meget tid også giver en del ekstra højdemeter, men det er også hvad det mere eller mindre bliver til af fejl, og jeg er ganske tilfreds med min præstation.

Langdistancen om søndagen var knap så lang som vi er vant til, hvilket også kunne ses på tiderne som ikke helt levede op til de estimerede tider, Jeg kører lidt defensivt i starten og mod post 5 tager jeg som mange andre et meget forkert vejvalg og kan allerede mod post 7 se mig overhalet af Rasmus Søgaard, men trods lidt forskellige vejvalg kan jeg i lang tid se ham ikke ret langt foran. Jeg kører et godt løb med kun nogle få fejl primært i for af mindre gode vejvalg, men kommer i mål kun 9 min efter Bjarke Refslund hvilket jeg er ganske tilfreds med. Igen var løbet en god bekræftelse i at træningen har virket, da udholdenheden er helt i orden, så mangler vi blot noget fart, så nu skal der trænes intervaller i tiden op mod VM, som køres i slutningen af august. Hvorvidt jeg bliver udtaget er fortsat uvist, størstedelen af holdet er sat, men vi er et par stykker der lige skal havde den endelige besked som kommer efter Tjekkisk 5 dages i 1. uge i juli, så den skal bare have max gas i fremtiden.

onsdag den 29. maj 2013

24 timer


Rold24Race er Rold Skovs bud på de efterhånden meget populære endurance-løb og min debut. Jeg havde tilmeldt mig sammen med 3 klub kammerater fra Rold Skov MTB, og vi så alle 4 frem til nogle hårde men også underholdende timer.

Mit første møde med stævnepladsen bød på et meget større set up end forventet, teltpladsen mindede på mange måder om en festivalplads og dertil kom skifteområdet og de mange show telte med cykler fra både Cannondale, Scott og Canyon, samt en masse andre, og cyklerne var til frit udlån under løbet således man kunne afprøve dem i et realistisk miljø og i forhold til ens egen cykel – min skuffelse var dog stor da ingen af mærkerne havde valgt at medbringe cykler i S, så jeg måtte undvære den oplevelse.

Løbet startede og jeg havde god tid da jeg først skulle i gang som sidste rytter, men da tiden kom, var jeg max klar, havde i ugen optil været en enkelt gang ude på ruten så jeg vidste hvad der ventede mig. De mange rødder var dog møg irriterende og det blev kun værre efter som timerne gik.

Jeg hentede godt ind på min første runde og fik kørt os op på en fin top 30, hvilket næste rytter kun forbedrede til vi ar omkring top 25, da lykken vendte og vores 2. rytter måtte vende tilbage til pladsen med en ødelagt krankboks (heldig vis på en låne cykel, så frem med egen cykel, og så af sted igen) men det kostede i omegnen ag 25 min og 30 pladser for han kom i mål på en 57. plads, så nu gik jagten på placeringer ind

Stemningen på pladsen var super fed og min mor og lillebror kiggede forbi og ydede support. Det blev dog kun til 3 ture i løbet af eftermiddagen/aftenen – så der var rigeligt tid til at gå rund og snakke eller sidde og slappe af, samt ikke mindst få noget mad og energi indenbords for at oplade depoterne

Efter den tredje tur, omkring kl. 22.30 tiden kunne jeg gå i seng og få et par timers søvn. Vi havde planlagt at lave to mindre 2-mandshold som så kørte skiftevis for derved at give lidt mere tid at sove i. Stemningen da jeg stod op om natten og gjorde mig klar og fik en omgang natmad mindede i stor grad om svenske Tiomila og Midgårdsormen i O-løb og det føltes godt at stå i skifte boksen og se ens makker blive varslet 2 km fra mål i det planlagte tidsrum, og så var det ellers bare om at køre da man krydsede måtten, tempoet var lidt lavere i starten for lige at finde rytmen men derefter kørte det fint.

Det var en stor overraskelse at min mor var på pladsen da jeg kom i mål så support teamet var atter i gang og det var rart, min lillebror fik desuden prøvet en masse cykler, så her var der også lidt gevinst.

I mål kunne jeg lige nå at se på nattens resultater og få en omgang natmad mere, og noget tørt tøj på kroppen, og så begyndte lyset ellers at komme frem og blot nogle få min før min makker blev varslet blev beslutningen om ikke at medbringe natlampe taget, og det var perfekt for sporene var tydelige og himlen klar.

Efter 5 runder begyndte og kun nogle få timers søvn begyndte kroppen at være lidt ør, men der var fortsat 6½ time til tiden løb ud så vi begyndte at regne på hvor mange ture vi kunne nå og blev enige om at vi måske kunne nå 27 ture men at vi for at nå den sidste tur skulle have en margin på 55 min for at være sikre på at kører en tællende omgang, men vi strammede os all an og kørte nogle fine tide og da jeg gik ud på den sidste tur havde jeg lidt over 60 min, så der var rigeligt tid, men derfor kan man ikke lade vær med at give den gas, og vi kunne kører i mål som nr. 31.

Jeg var godt udmattet da jeg kom hjem og en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen gjorde underværker. Jeg var glad for at familien var hjemme og stor for det meste af madlavningen, men kort tid efter de var taget hjem, kaldte sengen, og en hård, men herlig weekend var slut.

onsdag den 22. maj 2013

Punkteringer


DMI landevejscykling blev afviklet i sidste uge og efter et par gode pausedage, primært holdt efter mit katastrofale styrt lørdagen før, stod den onsdag på enkeltstart, jeg havde i dagene op til været meget i tvivl om hvorvidt jeg kunne deltage, men satsede på at starte ud på enkeltstarten og så se hvordan det gik.

Havde primært haft en del smerter i mit højre knæ, hvilket gjorde og fortsat til tider gør ondt – det bliver dog mindre og mindre. Jeg oplevede dog heldigvis ingen problemer på turen og kunne give den fuld gas hele vejen på de 20 km, kun irriteret at min strit-finger. Ruten var meget flad, men en god vind fra Ø betød at de første 8 km var ret hårde, og tappede en del på kræfterne, men modsat MTB skal der ikke tænkes så meget men blot trykke på hele tiden. Endte ca. 7 min efter bedste tid, men her skal det så også lige nævnes at modsat min lånte 9 kg. alm. Allu-racer, var vindercyklen en specialiseret enkeltstartcykel, på sikkert ikke meget over 6,5 kg., og en noget mere rutineret rytter – så jeg er pænt tilfreds.

Torsdag stor den så på linjeløb som man kender det fra div. etapeløb, med fællesstart, Feltet startede ud i et noget adstadigt tempo mellem 30 og 33 km/t, men efter ca. 3 km i et skarpt sving var der en der fik krudt i røven, for 6 rytter lagde fra land med i nærheden af 50 km /t, og så var de væk, Jeg holdt mit eget tempo mellem 35 og 40 og pressede på i et tempo jeg regnede med at kunne holde hele vejen – fik lagt mig godt sammen med min lillebror og vi var godt enige om tempo, men efter 20km, ca. halvvejs på 2 runde, skulle skæbnen at han punkterede på baghjulet og det ene tog det andet og vi kunne således bruge den næste km og 16 min på 3 punkteringer primært grundet nogle møre fælgbånd, og så var feltet langt væk og de nærmeste konkurrenter forbi. 


Det blev ikke bedre da den vi var nødt til under 3 runde flere gange at holde pause for at pumpe luft i hans bagdæk for så ved mål at holde pit-stop for at fylde op på slanger, gaspatroner, og skifte slange en 4. gang. Det blev dog heldigvis den sidste defekt på turen, men alt i alt har mi tabt mellem 23 og 25 min. Jeg holdt mit tempo fint hele vejen og kom fint igennem de 100km, brormand gik lidt kold på de sidste par runder og sluttede et par min efter mig, vi fik dog begge hentet en enkelt konkurrent hen mod slutningen og kunne dermed sikre os en 2. plads i holdkonkurrencen.

søndag den 12. maj 2013

Styrt

Træningen er siden MTBO campen skudt godt i vejret med en del på landevejen som supplerende træning, og så er det godt til at få nogen km og timer i benene.



Kunne mærke på kroppen i tordags at jeg begyndte at trænge til en hviledag, og lørdag, følte jeg mig bare super klar til at give den gas i Ebeltoft.
Startede også godt ud med en strækvinder til post 1 og et stabilt løb herfra til de næste par poster, dog var 1. tur igennem skoven en blandet oplevelse i det er særdeles detaljeret stinet gjorde det meget svært at overskue, og den efterfølgende plan blev i resten af løbet ”keep it simple”, en taktik jeg selv føler virkede.


Ved post 4 så jeg Jan Møller som var startet 3 min foran mig, så det gav kun lidt motivation til at give den gas. Dog blev jeg hentet af Rasmus med 3 min et par poster senere, men jeg havde ikke store problemer med at holde afstanden til ham på den resterende del af banen, hvilket nok primært skyldtes at han laver en hel del småfejl, og jeg kommer nogenlunde helskindet igennem.


Mit største problem opstår dog relativt tidligt på banen i det jeg ved post 11 laver et grumt styrt der slår al luften ud af mig, samt giver en hel del skrammer og småskader, men adrenalinen kører og efter 1-2 min gispene efter vejr er jeg på cyklen igen. Og til min store overraskelse er jeg oppe ved både Jan og Rasmus allerede ved post 14 og derfra kører det egentlig ganske fint for mig.

Del 1

Del 2

Efterløbet begynder kroppen dog at sige stop og da jeg tager handsken af kan jeg se at den ene lange finger ikke ser for godt ud, da jeg ikke kan strække den, dertil kommer et par trykkede ribben, en forstuvet håndled og et stort sår lige over venstre knæ.


Kom naturligvis ikke til start til søndagens konkurrence i Fussingø/Ålum (ØV), men tilbragte det meste af formiddagen på skadestuen og kan se frem til 6 uger med en skinne på fingeren, dog ingen restriktioner på hvad jeg kan lave, udover at jeg ikke må fjerne skinnen.

Nu er spørgsmålet hvor mange gener mit håndled og ribben giver mig frem mod næste uges DMI landevejscykling og VM testløb på Sjæland.

mandag den 29. april 2013

MTBO CAMP 2013

Den sidste uge har været en meget begivenhedsrig ferie, i det der både er blevet kørt DMI (Dansk militær idrætsforbund) mesterskaber i MTB, og den årlige danske MTBO camp, som dette år var i Nordjylland, med deltagelse fra omkring 140 ryttere fordelt over 14 lande lige fra det meste af Europa.


DMI MTB i Korsør

Tirsdagens program løb på MTB i Korsør Lystskov, på en god alsidig rute med både krævende opkørsler, og gode faste singletrack.

DMI MTB i Korsør

Ruten var 6.3 km og skulle gennemkøres 5 gange, og der skulle køres stærkt for at nå vindertiden på 90 min. Jeg lagde godt ud og var med fremme på 1. halvdel af første runde, men et styrt forårsagede at jeg mistede taget i frontgruppen og måtte kæmpe en del for at hente de nærmeste konkurrenter, at vinderen så kørte rigtig stærkt er en anden side af sagen. Jeg forsøgte konstant at presse på og efter 3. rund var jeg 6’er kun 20 sek. efter nr. 4, og med en aggressiv kørsel og et godt tempo bar det frugt for halvvejs på 4. runde var de 20 sek. Lukket, desværre kunne jeg ikke efterfølgende skabe det hul jeg havde håbet på, og da kræfterne begyndte at slippe op midtvejs på 5. runde kunne jeg blot se til men nr. 4 stak af. Jeg holdt dog min 5. plads, og er alt i alt ganske tilfreds med min præstation, det, var et hårdt løb, men teknisk gik det rigtig fint.

Igen kunne jeg blot se til men materiellet fejler (det er en dyr grejsport), i det for bremse valgt at stå af (igen, igen) på opvarmningsrunden, hvorfor jeg kun havde en bag bremse til rådighed, et nyt sæt bremser er dog bestilt og skulle gerne komme i skrivende uge.


MTBO CAMP 2013
Onsdag til søndag blev der arrangeret den årlige MTBO camp, denne gang med udgangspunkt fra Aalborg, med løb i mange af de fineste klitplantager – havde fortsat ikke nogen for bremse – havde imidlertid fjernet den helt – og det tog lidt tid at vænne sig til at bremsegrebet var væk.

Onsdagens løb var sprint i Øvelsesterrænet, hvilket var virkelig fedt, desværre blev jeg disket fordi det trådløse EMIT system der blev kørt med ikke blev registreret – men jeg kørte et godt løb bortset fra en stor fejl til sidsteposten som kostede i nærheden af 2 min.


 Hvorup Øvelsesterræn

Torsdag var vi i Svinkløv, vejret var bragende og banerne udfordrende, både fysisk og teknisk, jeg lavede rigtig mange fejl, og følte ikke selv jeg havde kørt et særligt godt løb, men det betød ikke at det ikke var sjovt.
Svinkløv del 1
 
Svinkløv del 2

Fredag var jeg banelægger, så dagen var lidt en hviledag fra min side, men alt gik godt og der var fuldt tilfredshed.

Lørdagens løb foregik i Tornby, og her var der virkelig tale om en teknisk udfordring i det stinet og terræn virkelig havde stor betydning for vejvalget, og de baner der var blevet lagt krævede virkelig fuld fokus hvis man ville undgå fejl, hvilket jeg tilsyneladende ikke formåede for jeg lavede adskillige tekniske fejl, både ved at køre til forkerte poster, springe poster over samt lave deciderede dumme vejvalg, hvilket alt i alt har kostet rigtigt mange minutter – og igen ikke noget blændende resultat, men det var vild sjovt – og bestemt et sted jeg bestemt gerne ville køre igen. Eneste minus var den krig der blev udkæmpet i skoven under løbet, for en større forsamling af riddere, og andre sjovt udklædte personer spærrede flere af stierne.

Tornby Klitplantage
 
Søndag var den dag jeg havde frygtet mest – Ultralang - 42 hårde km i luftlinje, heldig vil i Tranum som er flad som en pandekage, men det blev en rigtig lang tur, jeg kom dog ganske godt igennem med kun en enkelt fejl, i det jeg spang post 13 over (opdagede det på vej til post 15), og derfor måtte tilbage og hente den, så der røg nogle minutter, men derudover var det først på slutningen efter trætheden virkelig havde meldt sig at jeg lavede store bom, og med 2 x 3-4 min på de sidste poster mistede jeg meget tid. Men alt i alt er jeg glad for at være kommet igennem og med ganske få fejl, så alt i alt en positiv oplevelse.

Tranum del 1 og 3
 
Tranum del 2

Med afslutningen på den ultralange distance var det også slut med dette års MTBO camp – hvilket igen i år har været super fedt og så med 5 dage med vidt forskellig terræn og køreforhold.
Vi glæder os allerede til næste år hvor turen går til klippeøen Bornholm – og deres noget anderledes terræn.