World Cup er slut

Efter en lang rejse hjem, har jeg nu endelig lidt tid til at få nedskrevet afslutningen på en helt fantastisk uge med MTBO i Portugal, rejsen hjem gik gnidningsfrit, trods den lange ventetid i lufthavnen, så det var ikke noget problem at falde i søvn natten til tirsdag, for derved blot at få nogle ganske få timers søvn før en dag tilbage på kontoret på Aalborg kaserner.

Langdistance

Lørdagens langdistance blev rigtig lang, men det var et fedt løb der fik sat fysikken og køreteknikken på en prøve. Der er bare hårdt på fra starten, dog ganske simpelt orientering, misser dog en sti ved post 2 og kommer derved en gang for langt mod nord, og må kæmpe mig gennem skoven til den rigtige sti, kort derefter begynder den lange opstigning der først slutter v. post 4.

 

Højdeprofil fra langdistancen - uret har ikke været kalibreret, men derfor kan man godt se højdeforskellene.

Inden da bliver jeg dog overhalet ved post 3 af Sam Deferm, fra Belgien der starter 3 min efter mig, men vi er sammen under hele opstigningen og den efterfølgende nedkørsel, desværre får jeg læst forkert på kortet, således at jeg kører på en anden end jeg regner med, hvilket resulterer i at jeg meget forvirret kører god 1km i den modsatte retning, for efterfølgende at vende om da jeg erkender fejlen, ØV.

1. del af langdistancen - klart den mest kuperede.

På vej ned mod post 10, lige før skifteposten laver jeg et styrt ud over styret, men ved et hurtigt eftersyn af krop og cykel kan jeg erkende at jeg igen, igen er sluppet godt af sted, hvor heldig har man lov at være (7, 9, 13), så op i sadlen og kæmp videre, men styrtet sider lidt i baghovedet og de næste par sving og nedkørsler bliver taget lidt mere forsigtigt.

2. del af langdistancen.

Resten af turen går uden de helt store fejl, man kan altid diskutere optimalt vejvalg. Lige før vi rammer byen i den nordlige delskal vi op ad en større grusvej i en slugt, og her kan jeg bare mærke at benene er ved at vær skudt færdige, for jeg har intet at give igen med, men der er gel i baglommen og allerede 10 min efter begynder jeg at kunne mærke en effekt, fedt. Jeg har fortsat kun set Sam ved post 3 og jeg ved at Rasmus Lau, kun startede 6 min efter mig, men jeg er også overbevist om at han er foran mig grundet min kæmpe fejl, ved post 5, men derudover har jeg ikke set skyggen af konkurrenterne, bortset fra et par stykker i modkørsel, og det er da også først på de sidste par poster inden mål at et tog på 3 ryttere fra Tjekkiet, Finland, og Frankrig, med nr. i slutningen af 20’erne (jeg har selv nr. 22), kommer farende, hvilket også overbeviser mig om at jeg har kørt et ganske fint løb.

Sprint

Det var egentlig meningen at vi skulle kører mix-stafet om søndagen, men da vi kun har 1 kvinde til start var det ikke muligt for Rasmus Lau, Holger Refslund og jeg selv at deltage i stafetten, men vi fik en start i den åbne klasse i world masters sprinten, hvilket var lige så fint. Men der var lagt op til hed konkurrence idet vi startede lige efter hinanden.

Sprintbanen

Jeg står dog allerede med et kæmpe problem før løbet idet min ene cykelsko er gået i stykker et spænde på den ene side af den strop der strammer om vristen er knækket, jeg vurdere dog at den nok skal holde dette løb, men irriterer mig stort over det, skoen er stadig under 1 år gammel. Skæbnen vil dog anderledes og allerede på vej til post 2 kan jeg mærke at skoen ikke sider fast på foden, ØV, så derfra er det en ulig kamp mod bakkerne idet jeg ikke kan trække i pedalen og flere gange må af og trække, hvilket heller ikke er nemt i en sko man er ved at tabe konstant. Jeg kommer dog fornuftigt igennem banen, men v. sidste posten taber jeg kæden og må med cyklen på slæb sprinte i mål på fødderne.

Men en super afslutning, på en fed uge i Portugal, ærgrelsen over den ødelagte sko bliver dog ikke mindre af at jeg kun er 23 sek. efter Rasmus Lau, men jeg må hjem og se om der kan laves en konstruktiv løsning på skoen, eller om der er tale om en ikke reparabel del.