På ski igen

I sidste uge var jeg for første gang i noget der ligner 3 år på skitur, og havde en helt fantastisk tur. Min mor og jeg rejste til Tromsø for at besøge Christian Peter (lillebror) som PT arbejder som tømmer i dette lille fantastiske samfund. Dertil kommer at CP havde givet os den udfordring at deltage i Tromsø Skimaraton, så med mangel på træning på ski var det set i baglyset meget godt med de par ugers sne vi havde i Danmark i tiden op til, så man da var lidt forberedt. Forholdene i Tromsø var til gengæld ikke helt optimale i det de ikke havde fået nysne de sidste 3 uger, så overfladen var primært bestående af en hårdtrampet isplagmager som ikke just er nemt at for smørreteknikken, hvortil jeg også er noget rusten.


Den lokale ski klub skal have ros for at forsøge at gøre en indsats herimod ved dagligt at kører den store pistemaskine igennem med både have og sporlægger, og hvilken forskel det gjorde, det var fortsat klisterføre hvilket er ganske forfærdeligt at smøre, men det var bedre end at løbe isskorpe.

Efterhånden som ugen forløb blev teknikken mere og mere opfrisket, det er jo som at cykle man glemmer det aldrig helt (slet ikke når det har været en så stor del af ens barndom, som det var på Grønland), men teknikken havde for alvor brug for justering og tilvending, men jeg var ganske fortrøstningsfuld dagen før løbet.

Selve løbet var rekord stort med næsten 500 deltager en tilgang på over 150, og klubben havde gjort meget ud af at sætte markering op samt udlægge sne på en nærliggende så hvorpå ruten gik, så det var alt i alt perfekte forhold dertil kom at vejret var helt perfekt ingen vind klar himmel og omkring -1 i luften (hvilket egentlig havde været tendensen hele ugen) Ruten er en 10+ km runde som skal gennemføres 4 gange hvor de første og sidste 3 km er godt tekniske med masser af små bakker og sjove nedkørsler, de 4 km derimellem er relativ flade og simple. 

Stemningsbillede før løbet

Starten gik og det var en opgave i sig selv at undgå at få både ski og stave i nærkontakt med de øvrige løbere. Den første runde føltes som Bambi på glat is, ikke mindst fordi der alle de andre uforudsigelige løbere var til stede og krydsede spor i tide og utide, hvilket også resulterede i nogle gevaldige styrt, men herefter gik det langt bedre.

CP var startet meget mod hans vilje i 1. startgruppe, mens jeg var i tredje primært fordi jeg havde været lidt forsigtig med min forventede sluttid, hvilket CP’s Chef som havde tilmeldt ham ikke havde været.

Men allerede på starten af 3. runde kunne jeg se ryggen af brormand og det gav motivation til at give lidt ekstra gas, skæbnen ville dog at jeg i det førstkommende sving lavede en flot gentagelse af et styrt på 1. runde, flot Johan.

Vi var dog sammen resten af 2. runde, men herefter begyndte jeg langsomt at trække fra og de sidste 2 runder gik ganske problemfrit, selvom trætheden begyndte at indfinde sig på slutningen af 4. runde, men ikke mere end at der var gode kræfter til en slut spurt i mål, og en tid på 2:34.13, CP kom i mål blot 1 min efter og vi var begge enige om at det var en fed tur. Til CP’s forsvar skal det dag siges at han i den forløbne uge havde arbejdet i nærheden af 80 timer, hvorimod vi andre udover 2 træninger om dagen havde hvilet godt i sofaen med masser af OL, og forberedelsen er trods alt vigtigdel af præstation.

I ugen op til vores skiferie var sneen i Danmark ved at forsvinde, så jeg havde joket lidt med at det ville være perfekt hvis al is og sne var væk når vi kom hjem en uge senere, men jeg skalellers love for at det var tilfældet, og efter to lange træninger i skoven kan jeg konstatere at der ikke er hverken is eller sne at spore nogen steder, OVERHOVED. Og det må siges at være noget nyt taget de sidste par år i betragtning., hvor is og sne har lagt godt og solidt i det danske landskab til langt op i april mdr. Dette bliver et fantastisk forår og det er bare at komme ud og træne, og med kun 3 uger på en hometrainer i år er motivationen ekstra stor.
På søndag går det så løs med konkurrence i Uhrehøj/Myrhøj, så det bliver et hit.

Min nye Epic er for alvor taget i brug til træninger og konkurrencer i denne uge og den stod sin svendeprøve til dagens MTB løb i Uhrehøj/Myrhøj og det var en perfekt tur. Desværre var jeg ude for et styrt i torsdags som resulterede i at en af niplerne på forhjulet blev revet ud igennem fælgen, så jeg krydser fingre for at der kan laves en rep. således jeg ikke skal til at spendere yderligere 3500 på en ny fælgring.

Men cyklen kører som en drøm og 1x11 spiller bare, så det er med stor spænding at jeg går en ny sæson i møde, og formen er også ved at være der, så nu skal den sidste indsats gøres inden sæsonstart i midten af marts.

Ny sæson, nye mål, og nyt udstyr

Så blev det 2014 og det må siges at have været et fantastisk efterår og vinter, lige indtil vinteren ramte Nordjylland, d. 16. januar. Men indtil da må det siges at vi har haft optimale træningsforhold, og det er blevet udnyttet til fulde, så det er med stor spænding at jeg ser frem til en ny sæson i 2014.

2013 var et rigtig godt år med mange gode oplevelser, og masse erfaringer rigere, det blev også året hvor jeg med deltagelse i VM og World Cup kom med på den internationale scene, selvom resultaterne ikke var så gode som jeg kunnet have ønsket, men det betyder at der er plads til forbedring og det er målet bestemt at indfri disse egne forhåbninger i 2014

Den overordnede plan for den nye sæson er allerede lagt i kraft af at den internationale kalender er offentliggjort med World cup i henholdsvis Nordsjælland i maj, i Sverige i ugen op til O-ringen i juli og slutteligt i Polen i den sidste uge af august, hvilket samtidig danner rammerne om årets højdepunkt; VM.

Dertil kommer at den danske kalender nu også er helt på plads med 16 konkurrencer jævnt fordelt over hele året hvor af de 10 konkurrencer er pointgivende i året Trimtex cup.

Igen i år bliver der i forbindelse med O-ringen afholdt MTBO, og da det i år er i Åhus i den sydlige del af Sverige er det en naturlig del af kalenderen.

På resultatsiden er forhåbningerne at kunne opnå top 50 placeringer i alle distancer til VM, og i år få lov at køre den lange distance. Til World Cup løbene er forhåbningerne at kunne komme blandt de 35 bedste på alle distancer. Der skal formentlig kæmpes for at realisere disse målsætninger men med god træning og en seriøs planlægning og forberedelse bør det være muligt.

I ugen op til VM sidste år bestilte jeg en ny cykel (Specialized Epic Expert World cup), og ventetiden har været lang, men den 2. januar fik jeg endelig den gode melding at cyklen var klar til afhentning, og den triller som en drøm. Jeg har dog kun været ude 2 gange på den inden sneen faldt og der kommer nok også til at gå en rum tid før den for alvor kommer i brug men jeg ser frem til at få dyret kørt til og gi den gas i skoven, men indtil da må Scott’en fungere som den primære træningscykel, hvad enten det er med påmonterede pigdæk i skoven eller spændt op i en hometrainer foran computeren hjemme i stuen.

Træningen er for alvor ved at tage form og den næste lage tid står den på intervaller og distancetræning i det røde felt, så jeg kan få bygget noget styrke og hastighed op.

I efteråret og starten af vinteren har der været adskillige små konkurrencer og løb både i MTB og MTBO, og der er fortsat planlagt flere i de kommende mdr. hvorvidt det vil være med min deltagelse afhænger af vejret, for det er først og fremmest den kommende sæson der har betydning, og ikke et tilfældigt lokalt hyggeløb.

Landsholdet har via hårdt arbejde fra Bjarne Hoffmann fået en god aftale på plads med Dennis Ebbesen som en ny sponsor til landsholdet. Dennis er indehaver af Palæ Cykler en Specialized forhandler i Hobro, og vi kan se frem til at han formentlig vil være til stede på et par træningssamlinger om året være behjælpelig med service og lidt undervisning i daglig vedligeholdelse og justering. Dertil kommer at vi har nogle gode fornuftige rabatordninger til køb af reservedele og andet udstyr. Palæ cykler skal selvfølgelig have en plads på tøj, hjemmeside m.v., og vi ser frem til et godt arbejde.

MTB maraton

I weekenden kørte jeg mit første MTB maraton i Fussingø nær Randers, Ruten på 50 km var en god blanding af grusvej og singletrack. Jeg havde fra starten valgt at udfordre mig med den lange distance, for at prøve mig selv af, men havde i ugen optil ikke rigtig fået trænet af flere årsager bl. a. tiden, men også de vejrlige forhold havde sat en stopper for lysten, men jeg var opsat på at få en god tur, og som minimum gennemføre. Havde sat mig et mål der hed 2½ time, hvilket ikke helt blev nået, men det var nok også lidt højt sat.

På startlinen kunne jeg se at Thomas Bundgård og Søren Søgaard var klar, og de skulle også vise sig at tage de første placeringer, men de gav den god gas fra start af, og det var ikke rigtig en option at forsøge at hænge med hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at komme helskindet igennem, men jeg pressede på i et tempo jeg mente var realistisk men også i den gode ende.

Den sidste uges megen regn har gjort en del ved skovene, ikke kun de par væltede træer der nu er men træerne er blevet rystet godt fri af blade hvilket betyder at de mange spor og stier er blevet fyldt godt op med et lag glatte smattede blade, som virker som sæbe når man kommer rund i svingene, så man skulle være på vagt, dertil kommer at sigletrack sporene som i forvejen så ret slidte ud var meget plørede og glatte, så også her skulle man koncentrere sig, og ikke mindst arbejde en smule ekstra for at holde fart i cyklen. Det var dog vildt fedt og teknik og fysik blev presset godt.

Vi starter med en slynge på små 5 km, hvorefter vi kommer ind på hovedsporet, hvor de efterfølgende 3 km skal køres 3 gange, herefter er det 2 fulde runder. Den første halvdel samt den sidste fjerdedel er relativ tekniske afbrudt af små kortere passager på grusveje, og med masser af højdemeter, den sidste fjerdedel af runden var stor grusvej og et stykke med asfalt hvor det bare handlede om at give fuldt gas.

De første 8 km var langt hen ad vejen en kamp om at komme frem i feltet på godt 80 startende, men så begyndte spredningen at være fornuftig og jeg kom til at ligge sammen med et par gutter hvis fysiske og tekniske formåen mindede meget om mine egne, og jeg vurderede umiddelbart at vi var i top 15. 

på slutningen af første runde kunne jeg mærke at jeg havde masser af energi endnu og at jeg på opkørslerne var teknisk og fysisk i overskud i forhold til dem jeg lå sammen med, så da vi gik ud på anden runde, fik den lige lidt ekstra at tygge på og en rum tid senere var jeg alene uden visuel kontakt bagud, og så handlede det bare om at forsøge at hold afstanden. Desværre lykkedes dette ikke helt og på slutningen af 2 runde begyndte jeg at være noget træt på opkørsler og i mudderpassagerne, og kun små 1½ km fra mål kom de 3 mand op igen og krydse målstregen få sekunder før mig selv, men et resultat som nr. 11 i en tid på 2:40 kan jeg kun være tilfreds med specielt da jeg hørte at Thomas var kommet i mål som nr. 1 i 2:16, og han har trods alt nogen flere timer og år på bagen i dette game.

World Cup er slut

Efter en lang rejse hjem, har jeg nu endelig lidt tid til at få nedskrevet afslutningen på en helt fantastisk uge med MTBO i Portugal, rejsen hjem gik gnidningsfrit, trods den lange ventetid i lufthavnen, så det var ikke noget problem at falde i søvn natten til tirsdag, for derved blot at få nogle ganske få timers søvn før en dag tilbage på kontoret på Aalborg kaserner.

Langdistance

Lørdagens langdistance blev rigtig lang, men det var et fedt løb der fik sat fysikken og køreteknikken på en prøve. Der er bare hårdt på fra starten, dog ganske simpelt orientering, misser dog en sti ved post 2 og kommer derved en gang for langt mod nord, og må kæmpe mig gennem skoven til den rigtige sti, kort derefter begynder den lange opstigning der først slutter v. post 4.

 

Højdeprofil fra langdistancen - uret har ikke været kalibreret, men derfor kan man godt se højdeforskellene.

Inden da bliver jeg dog overhalet ved post 3 af Sam Deferm, fra Belgien der starter 3 min efter mig, men vi er sammen under hele opstigningen og den efterfølgende nedkørsel, desværre får jeg læst forkert på kortet, således at jeg kører på en anden end jeg regner med, hvilket resulterer i at jeg meget forvirret kører god 1km i den modsatte retning, for efterfølgende at vende om da jeg erkender fejlen, ØV.

1. del af langdistancen - klart den mest kuperede.

På vej ned mod post 10, lige før skifteposten laver jeg et styrt ud over styret, men ved et hurtigt eftersyn af krop og cykel kan jeg erkende at jeg igen, igen er sluppet godt af sted, hvor heldig har man lov at være (7, 9, 13), så op i sadlen og kæmp videre, men styrtet sider lidt i baghovedet og de næste par sving og nedkørsler bliver taget lidt mere forsigtigt.

2. del af langdistancen.

Resten af turen går uden de helt store fejl, man kan altid diskutere optimalt vejvalg. Lige før vi rammer byen i den nordlige delskal vi op ad en større grusvej i en slugt, og her kan jeg bare mærke at benene er ved at vær skudt færdige, for jeg har intet at give igen med, men der er gel i baglommen og allerede 10 min efter begynder jeg at kunne mærke en effekt, fedt. Jeg har fortsat kun set Sam ved post 3 og jeg ved at Rasmus Lau, kun startede 6 min efter mig, men jeg er også overbevist om at han er foran mig grundet min kæmpe fejl, ved post 5, men derudover har jeg ikke set skyggen af konkurrenterne, bortset fra et par stykker i modkørsel, og det er da også først på de sidste par poster inden mål at et tog på 3 ryttere fra Tjekkiet, Finland, og Frankrig, med nr. i slutningen af 20’erne (jeg har selv nr. 22), kommer farende, hvilket også overbeviser mig om at jeg har kørt et ganske fint løb.

Sprint

Det var egentlig meningen at vi skulle kører mix-stafet om søndagen, men da vi kun har 1 kvinde til start var det ikke muligt for Rasmus Lau, Holger Refslund og jeg selv at deltage i stafetten, men vi fik en start i den åbne klasse i world masters sprinten, hvilket var lige så fint. Men der var lagt op til hed konkurrence idet vi startede lige efter hinanden.

Sprintbanen

Jeg står dog allerede med et kæmpe problem før løbet idet min ene cykelsko er gået i stykker et spænde på den ene side af den strop der strammer om vristen er knækket, jeg vurdere dog at den nok skal holde dette løb, men irriterer mig stort over det, skoen er stadig under 1 år gammel. Skæbnen vil dog anderledes og allerede på vej til post 2 kan jeg mærke at skoen ikke sider fast på foden, ØV, så derfra er det en ulig kamp mod bakkerne idet jeg ikke kan trække i pedalen og flere gange må af og trække, hvilket heller ikke er nemt i en sko man er ved at tabe konstant. Jeg kommer dog fornuftigt igennem banen, men v. sidste posten taber jeg kæden og må med cyklen på slæb sprinte i mål på fødderne.

Men en super afslutning, på en fed uge i Portugal, ærgrelsen over den ødelagte sko bliver dog ikke mindre af at jeg kun er 23 sek. efter Rasmus Lau, men jeg må hjem og se om der kan laves en konstruktiv løsning på skoen, eller om der er tale om en ikke reparabel del.

World Cup mellem

Vi har nu været et par dage i det sydlige Portugal, i helt fantastiske omgivelser, vejret er mellem 30 og 28 grader i dagstimerne, hvilket egentlig er ganske rart hvilket nok hovedsageligt skyldes den lave luftfugtighed.

Vi bor i fantastiske omgivelser på toppen af et større bakkekompleks med en fantastisk udsigt ud over hele det korktræsbesatte dal og Atlanterhavet godt 6km ude, eneste minus er de 2 km meget ringe grusvej ud til asfaltvejen, men det må man blot tage med.

Dagene op til i dag er blevet brugt til at nyde vejret, den gode mad samt ikke mindst køre nogle træninger i nærterrænet i onsdags og model event i går, et terræn der var ganske anvendeligt da det var direkte i forlængelse af det terræn vi i dag har kørt mellemdistance i.

Vores vært disker hver morgen op med det helt store morgenbord, hvor der kun mangler en omgang havregrød, men med friskpresset appelsinjuice, lune boller men alt der nu hører hertil af pålæg, samt en fantastisk krydret æggeomelet, kan man vist ikke klageJ.

Terrænerne hernede bager ikke præg af småstier og sinlgetrack spor, som vi kender det i Danmark, men primært af store brede spor i mere eller mindre god stand, hvilket primært varieres af mængden af furer som vandet i de våde tider har skåret i vejene, men PT er jorden stenhård, hvilket gør det godt farbart, kun vanskeliggjort af nogle meget skrappe stigninger.

Første dag på denne årets sidste World Cup afdeling er nu vel overstået, det blev et løb der bød på masser af bakke både op og ned, og hvor fysikken virkelig var vigtig, derimod var de tekniske udfordringer ikke så store som forventede, og baneforløbet var egentlig ganske overskueligt, dette betød dog ikke at jeg ikke lavede nogen fejl, men det var kun et par stykker af slagsen, hvilket dog også er for mange vis man vil helt med frem.

Jeg gav den god gas fra starten og har laver ikke rigtig nogen fejl, hvilket også betyder at jeg på vej til post 5 henter den foran startende finne med 2 min, og vi er så sammen hele vejen til mål. På vej til post 7 kommer den første fejl, primært forvoldt af et stiforløb der ikke helt var som på kortet, og som mange andre senere hen også har klaget sig over, men jeg vælger at følge finnen, i stedet for at gennemføre min egen plan og dette taber jeg en del tid på, for da vi endelig klipper post 7 ser jeg den portugiser, som vi havde overhalet kort efter post 5, klippe posten, ØV 2 min. tidstab.

Derfra er der dog ikke andet at gøre end at presse på og de næste par poster går også helt fri for fejl, kun afbrudt af en enkelt længere pause foran en sø, lige efter passage af asfaltvejen, her går stien igennem et vandløb over en længere afstand, hvilket medførte at man ca. 50m skulle køre i vand op til kranken, og kunne det nu være rigtigt? Derefter var der en meget lang sej bakke op til post 10, hvor de fleste mig selv inklusiv måtte af og trække. Først på vej til post 12 går det galt, finnen er fortsat bag mig, og vi stopper begge i et Y hvor stien deler sig i 3 og er begge enige om at vi skal ned ad den midterste, men nej, vi skulle have været til venstre, hvilket vi dog først registrere i bunden, ATTER ØV op igen, og der er bare langt op.

Der fra er det bare hjem og det uden de store svinkeærinder, men den tabte tid er bare for meget, men jeg er mere egentlig ganske tilfreds med mit løb idet jeg har mange gode velgennemførte passager, og benene føltes rigtig fine.

resultater mv. kan ses på http://www.wmmtboc2013.fpo.pt/index.php/en/news