24 timer

Rold24Race er Rold Skovs bud på de efterhånden meget populære endurance-løb og min debut. Jeg havde tilmeldt mig sammen med 3 klub kammerater fra Rold Skov MTB, og vi så alle 4 frem til nogle hårde men også underholdende timer.

Mit første møde med stævnepladsen bød på et meget større set up end forventet, teltpladsen mindede på mange måder om en festivalplads og dertil kom skifteområdet og de mange show telte med cykler fra både Cannondale, Scott og Canyon, samt en masse andre, og cyklerne var til frit udlån under løbet således man kunne afprøve dem i et realistisk miljø og i forhold til ens egen cykel – min skuffelse var dog stor da ingen af mærkerne havde valgt at medbringe cykler i S, så jeg måtte undvære den oplevelse.

Løbet startede og jeg havde god tid da jeg først skulle i gang som sidste rytter, men da tiden kom, var jeg max klar, havde i ugen optil været en enkelt gang ude på ruten så jeg vidste hvad der ventede mig. De mange rødder var dog møg irriterende og det blev kun værre efter som timerne gik.

Jeg hentede godt ind på min første runde og fik kørt os op på en fin top 30, hvilket næste rytter kun forbedrede til vi ar omkring top 25, da lykken vendte og vores 2. rytter måtte vende tilbage til pladsen med en ødelagt krankboks (heldig vis på en låne cykel, så frem med egen cykel, og så af sted igen) men det kostede i omegnen ag 25 min og 30 pladser for han kom i mål på en 57. plads, så nu gik jagten på placeringer ind

Stemningen på pladsen var super fed og min mor og lillebror kiggede forbi og ydede support. Det blev dog kun til 3 ture i løbet af eftermiddagen/aftenen – så der var rigeligt tid til at gå rund og snakke eller sidde og slappe af, samt ikke mindst få noget mad og energi indenbords for at oplade depoterne

Efter den tredje tur, omkring kl. 22.30 tiden kunne jeg gå i seng og få et par timers søvn. Vi havde planlagt at lave to mindre 2-mandshold som så kørte skiftevis for derved at give lidt mere tid at sove i. Stemningen da jeg stod op om natten og gjorde mig klar og fik en omgang natmad mindede i stor grad om svenske Tiomila og Midgårdsormen i O-løb og det føltes godt at stå i skifte boksen og se ens makker blive varslet 2 km fra mål i det planlagte tidsrum, og så var det ellers bare om at køre da man krydsede måtten, tempoet var lidt lavere i starten for lige at finde rytmen men derefter kørte det fint.

Det var en stor overraskelse at min mor var på pladsen da jeg kom i mål så support teamet var atter i gang og det var rart, min lillebror fik desuden prøvet en masse cykler, så her var der også lidt gevinst.

I mål kunne jeg lige nå at se på nattens resultater og få en omgang natmad mere, og noget tørt tøj på kroppen, og så begyndte lyset ellers at komme frem og blot nogle få min før min makker blev varslet blev beslutningen om ikke at medbringe natlampe taget, og det var perfekt for sporene var tydelige og himlen klar.

Efter 5 runder begyndte og kun nogle få timers søvn begyndte kroppen at være lidt ør, men der var fortsat 6½ time til tiden løb ud så vi begyndte at regne på hvor mange ture vi kunne nå og blev enige om at vi måske kunne nå 27 ture men at vi for at nå den sidste tur skulle have en margin på 55 min for at være sikre på at kører en tællende omgang, men vi strammede os all an og kørte nogle fine tide og da jeg gik ud på den sidste tur havde jeg lidt over 60 min, så der var rigeligt tid, men derfor kan man ikke lade vær med at give den gas, og vi kunne kører i mål som nr. 31.

Jeg var godt udmattet da jeg kom hjem og en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen gjorde underværker. Jeg var glad for at familien var hjemme og stor for det meste af madlavningen, men kort tid efter de var taget hjem, kaldte sengen, og en hård, men herlig weekend var slut.