Tjekkisk 5 dages

Efter en lang kørertur gennem Danmark og Tyskland landede vi tirsdag aften (2. juli) på stævnecentret i Tjekkiet, og jeg var vildt oplagt til de næste 5 dages strabadser, desværre havde jeg lidt en formodning om at der var noget sygdom på vej i kroppen i det jeg mandag aften havde følt mig noget mat i krop og hoved, men en god omgang piller og en god nats søvn ændrede på tilstanden og kørerturen gik fint.

Jeg var dog fortsat overbevist om at der var noget på vej og jeg måtte da også de fleste dage døje lidt med et tidligt stadie af en forkølelse som løbende blev værre i løbet af ugen og i skrivende stund fortsat plager mig en hel del, og har medført at jeg i ugen efter Tjekkiet ikke sad et eneste minut på en cykel og først i fredags (19. juli) har lavet noget aktivt.

1. etape – mellem

Der blev givet den god gas fra starten og har selv en følelse af at have et godt flyd og gennemføre også størstedelen af banen på rigtig fornuftig vis, laver dog en del fejl, hvor jeg kortvarigt kommer ud af en forkert sti for efterfølgende at måtte vende om. I Tjekkiet er det tilladt at løfte cyklen og løbe gennem terrænet, en taktik jeg ikke rigtig fik brugt, men som flere steder havde været fordelagtig, men dertil er min erfaring for mangelfuld. Laver en stor fejl midt på banen hvor jeg kommer ind af en sti tidligere end planlagt og derved scorer mig selv adskillige unødvendige højdemeter, og et stort tidstab.

Løbet var dog en rigtig fed oplevelse og terrænnet gav også lidt udfordringer på den gode måde, men der var ikke andet for end at træde til i pedalerne og arbejde for sagen - fedt.

Der var dog ikke meget mellemdistance over banen som i sin udformning mere mindede om en langdistance.

En anden lækker detalje var beliggenheden vi boede i lejligheder lige midt på stævnecentret, hvilket også fungerede som mål på alle 5 etaper, hvilket betød at den logistiske udfordring med transport til og fra stævnepladsen ikke eksisterede, man steg blot på cyklen og kørte til start og varmede op, og når man kom i mål, var man hjemme og kunne foretage sig ”næsten” hvad man ville.

2. etape – sprint

Fedt løb med masser af poster, men lidt atypisk da den var 100 % skov sprint, desværre var banen meget oplagt hvilket betød at udfordringerne var meget minimale, så det handlede primært om kører stærkt.

Personligt kørte jeg et rigtig fint løb, men jeg laver en fatal fejl, ved at kører udenom til post 1, hvilket koster en del minutter, men på resten af banen føler jeg virkelig at være på forkant med orienteringen, og laver kun nogle få meget små fejl.

Desværre kørte mange andre også rigtig god, og jeg blev derfor sat et par placeringer tilbage i det samlede klassement.

3. etape – mellem

Vi vidste det ville blive hårdt fordi det område vi skulle kører i var gennemskåret af flere meget dybe slugter, og højdemeter angivelsen antydede at vi skulle en del op.

Men det var langt værre end jeg havde forventet, og allerede til post 5 var der to oplagte muligheder hvor, begge med en del stigning, hvilket fortsatte frem til post 6. Herefter blev stigningerne mere humane og vi sluttede løbet med en mere o-teknisk udfordrende del af skoven.

Igen var jeg ikke god nok til at læse fordelene og ulemperne ved at løbe gennem terrænet, holdt mig til stierne i bedste dansker stil.

Løbet var dog en god udfordring og en styrkeprøve på cyklen, desværre må jeg erkende at trods god træning siden januar, her jeg stadig lang vej for at følge med de bedste, men der må blot knokles på, så skal det nok komme.

4. etape – lang

Min statistik har tidligere ikke været for god på lang i det jeg ofte gik helt kold på slutningen – dette har dog heldigvis har ændret sig over det sidste års tid, men langdistance er min fortsat ikke min foretrukne disciplin. Det være sagt så glædede jeg mig til at prøve kræfter med et nyt terræn på en lang bane, og det skulle også vise sig at blive rigtig sjovt.

De først par poster på banen var rimelig tekniske da vi starter ud i stirigt terræn, og samtidig skulle tage højde for de store højdeforskelle på skrænten. Efterfølgende varierede banen meget mellem små korte tekniske stræk og lange mere simple stræk, og det var en langdistance i bedste stil hvor rytteren blev udfordret på styrke og udholdenhed, og ikke mindst o-teknik.

Jeg følte selv da jeg kom i mål at jeg havde kørt et godt veldisponeret løb, men jeg havde tydeligvis ikke løbet hurtigt nok for igen tabte jeg meget tid, men jeg havde gjort hvad jeg kunne og kan ikke være andet end tilfreds.

5. etape – mellem m. semi free order

Det var en helt ny made at køre MTBO på, for mit vedkommende I hvert fald, vores bane var på 6 poster som skulle tages I en på kortet angivet rækkefølge, derudover var der et større antal poster som skulle tages men det var op til rytteren selv at vurdere hvilken rækkefølge der var mest fordelagtig.

Det var vildt sjovt og intenst på en helt anden måde, jeg kørte mit nok bedste løb i ugen på 5. etape, alt gik bare op i en højere enhed og kun en lille fejl midt på banen koster ca. 30 sekunder. Dagens resultat betød også at jeg hentede ind på de nærmeste konkurrenter bare ikke nok, til gengæld lagde jeg afstand til forfølgerne og sikrede dermed min 26. plads i det samlede klassement.

Det var lidt sørgeligt at dette 5 løb og markerede afslutningen på en helt fantastisk uge med masser af MTBO, og nye erfaringer, den lange tur hjem gik uden problemer og en velfortjent fridag om mandagen blev brugt på hovedsageligt at sove ud.

12 timer og 6 uger overstået

Weekendens 12 timer i Rold skov, var endnu en kanon oplevelse til samlingen af MTB-løb, jeg fik i den forgangne uge et godt tilbud om en afbudsplads på et klubbens hold, og det siger man jo ikke nej til, så lørdag morgen var kæden smurt, og energidepoterne klargjort til hvad der i første omgang var blevet lovet som en rigtig våd omgang, vejrfolket havde dog heldig vis endnu engang ikke ret i nogen af deres påstande, og vi slap med nogle ganske få ubetydelige byger.

Vi var 77 hold tilmeldt i 4-hold mix klassen, og med en sikker rytter på første tur var der lagt godt ud med en plads i top 15, jeg gik i skoven som nr. 2 på holdet og min første tur blev en prøve i tålmodighed, i det største delen af ruten foregik på singletrack spor, med meget få overhalingsmuligheder, så når der var plads var det alle mod alles kamp om at overhale så mange som muligt, men jeg nåede dog mit mål om at komme under 30 min, men med den overbevisning, at der på en god tur godt kunne skæres 1½-2 min af tiden. Følte mig godt kørende og havde ingen problemer med hverken de tekniske passager eller opkørslerne – så det var udelukkende et spørgsmål om at presse kroppen max for at køre en god tid.

De næste 3 omgange gik også fint, med en PR på 2. omgang på lige under 28 min, v i havde valgt kun at kører en omgang hver ad gangen, så vi fik i nærheden af 1½ times pause mellem vores runder.

Min 5. runde gik galt fra starten, jeg kom op til et par langsomme damer kort tid efter vi var kommet ud på et singletrack spor, og på den førstkommende nedkørsel, bremsede de meget ned flere gange og kørte generelt bare meget forsigtigt og langsomt, hvilket også er ganske fint, men jeg ville bare gerne frem, så da jeg forsøgte at overhale, var der lige en rod, og så stod cyklen ellers på hovedet, og jeg måtte en tur i skovbunden, herved sikrede jeg mig en let forstuvet hån, men det kan man godt køre videre med, så op igen og videre, da jeg nåede mål ville skæbnen så at min makker havde regnet forkert, og derfor ikke var klar, så ned til teltet hvor en rolig herre pludselig fik meget travlt med at komme i cykel klar standJ.

Sekunderne var vigtige for i teltet var vi 2 hold som lå meget tæt, og kæmpede om en sekundær plads som nr. 16, sammen med 2 andre hold med lokale kendinge, så der var lagt op til det helt store opgør hen mod de sidste timer af løbet. Vi viste os imidlertid at være de hurtigste og mindst uheldige, og kunne meget tilfredse med en god fælles indsats sikre os 16. pladsen.

Mandag var en længe ventet dag, det er nu 6 uger siden jeg styrtede i til MTBO i Grenå og sikrede mig en dropfinger med den dertilhørende plastskinne. Det var et positivt syn at fingeren var pænt stækt, men mindre pløftende at den ikke kunne bukkes, dette var dog ventet, så nu går ”genoptræningen” i gang og fingeren skulle gerne være fuldt mobil igen om små 4 uger. Men det er fedt at 6 ugers irritationsmoment er slut.

Nordjylland Rundt

Efter en fed weekend i Sverige, og en laaaang køretur hjem, kunne jeg lige nå et par timers søvn før en ny arbejdsbag ventede, og det blev en lang hår dag, om med møde mv. efter arbejde blev det ikke mindre hårdt, og det har nok påvirket resten af ugen, for jeg har virkelig følt mig træt, og da MTB’en blev luftet torsdag var der ikke meget energi.

Onsdag startede jeg også min kur, hvis primære formål er at bringe cola forbruget ned, men hvis det går godt kan jeg måske få sneget vægten ned under de 60kg. Men det er hårdt idet kuren handler om kalorier, og når jeg kun må indtage ca. 1600 om dagen foruden træningsforbruget skal der tænkes over hvert eneste indtag, men det får en til at tænke på hvor meget ”skrammel” man indtager i løbet af en dag.

Lørdag stod den på cykelløb i Nordjylland, nærmere bestemt ”Nordjylland Rundt på Cykel” min lillebror og jeg skulle køre med AKIF på et 10 mandshold i det nye holdkørsels tiltag, så kl. 9 startede vores hold ud og der blev givet god gas fra starten med en gennemsnitsfart lige under 38km/t efter de første 60 km.

Desværre ville skæbnen at vi lige før toppen af løbets ”store” stigning skulle blive rammes af et grum styrt, rytteren bag mig ramte mig baghjul, og jeg kunne mærke et ordentligt ryk i cyklen efterfulgt af et råb, og et stort skrald, rytteren havde mistet herredømmet over sin cykel, og desværre var der i netop det øjeblik en bil som han væltede ind i siden på og skralde det meste af bilen side før han ramte asfalten. På jorden lå han helt stille og der var hurtigt folk ved ham, han var dog ved bevidsthed, men havde en del smerter i nakke, hofte og ben, så en ambulance blev kontaktet og efter 25 min var det meste af holdet på hjul igen, et par stykker blev tilbage for at hjælpe med praktiske gøremål.

Det var en lidt trykket stemning der fulgte den næste tid, men efterhånden som tempoet gik i vejret, gik humøret også op. Vi gennemførte resten af løbet uden yderligere skader eller uheld, men en del af os mindre uvante landevejsryttere begyndte at blive noget brugt, men alle kom godt i mål i samlet flok, og her stor ”sportschefen” og kunne meddele at vores kammerat ved første øjekast havde det godt uden brækkede lemmer el. lig, men med en masse skammer – så det var rigtigt heldigt.

Det var en fed træning der fik sat en på en prøve, og det var en fed fornemmelse at køre i en gruppe på den måde, hvor man virkelig samarbejder for at holde tempoet oppe.

MTBO og mere MTBO

De sidste 2 uger har været fyldt med præcis det hele denne sæson kommer til at handle om, idet der i uge 22 var Trimtex cup i Nordsjælland, og i 23 blev afholdt svenske mesterskaber i Borlänge, 150 km NV for Stockholm.

Kroppen var godt slidt i dagene efter Rold24, så træningen blev sat på standby for lige at komme til kræfter igen. Det betød til gængæld at jeg kunne bruge nogle eftermiddage på at få tegnet det sidste område i Nørreskoven, og det hjalp gevaldigt på sindet at få den opgave færdiggjort.

Fredag drog hele familien, min lillebror, hans kone og 1½ år gamle datter, min mor og jeg selv, så mod Sjælland for at kører sprint i Frederikssund fredag aften, samt mellem (lørdag) og Lang (søndag) i Ravnsholt og Store dyrehave/Tokkekøb hegn.

Fredagens terræn var noget anderledes en det vi oftest oplever til sprinter i det den udelukkende foregik i skov. Dette gjorde dog ikke løbet mindre sjovt, men det var bestemt hårdt da skoven var meget kupperet, hvilket banelæggeren havde udnyttet en hel del. Jeg følte fra start at kroppen ikke rigtig ville noget, og bare var træt, men vi skulle jo køre en relativ kort konkurrence så det var bare at trykke på. Laver fra start af et rigtigt dårligt vejvalg, da jeg kommer ned ad en forkert sti, men tabet er relativt lille, derfra går det fint frem mod kortskiftet, hvor jeg igen mister 30 sek. ved at køre ud af en forker stigren, men det summerer fejlene og jeg kan kører i mål i dagens 3. bedste tid, 2 min efter Bergmann.

Mellem distancen i Ravnsholt var en helt igennem fatal oplevelse, trods en meget spændende og vel planlagt bane, var der fra start lagt op til katastrofe da jeg bommer en del fra starten og allerede halvvejs på ruten begynder mærke nogle ryk i fordækket under svingene, og registrere midt på langstrækket at forhjulet har mistet al luften, og dermed slutter mit løb, da jeg ikke har medbragt hverken slange eller pumpe, så en længere løbetur med cyklen kunne jeg melde mig som udgået i mål. Det var dog den rigtige dag det skete i det denne afdeling ikke var en del af cuppen og derfor ikke var af større betydning.

Langdstance i Tokkekøb hegn og Store dyrehave, er altid en god oplevelse trods de mange fremtrædende rødder, er det 2 skove med et meget varieret stinet og masser af udfordringer, Men viljen ville at min start igen blev en katastrofe, de jeg bommer 2 og 3, og i stedet for at kører til post 5, fortsætter direkte mod post 6 og 7, og først oppe ved post 8, opdager at jeg mangler post 5, ØV/P../L…/F…, katastrofe, den slags koster bare  tid, men der skal bare køres på og vej mod post 5 kan jeg blot se til mens Bergmann klipper posten 100 meter foran mig, og har dermed hentet mig med 12 min. Resten af banen går dog rigtig godt, uden nogen videre fejl og der var rigeligt med energi, men den tabte tid i starten er bare for meget og jeg ender langt nede på listen, og mister dermed 3. pladsen i Trimtex cuppen til Michael, men der er fortsat afdelinger tilbage, så meget kan ske endnu. Det var dog en herlig afprøvning af formen der, viser at udholdenheden er i orden, nu mangler der bare lidt skarphed på orienteringen, og noget mere fart i benene.

Så skulle der ikke gå mere end nogle få dage før vi var på den igen, denne gang med landsholdet. Turen gik til det Borlänge hvor de svenske mesterskaber skulle afvikles. Det var en lang kørertur på 1100 km fra det nordjyske, så en overnatning et stykke oppe i Sverige skar kørerturen op i 2 dele, og vi kunne komme til stævnepladsen fredag middag i god tid og lettere udhvilet til model-event og fredagens sprint konkurrence.

Sprinten gik ikke blændende idet en masse mindre og en enkelt meget stor fejl sidst på banen, kostede alt for meget tid og jeg endte tidsmæssigt som den alle sidste i feltet. Det skal dog ikke betyde at det ikke var sjovt, og også lærerigt.

Lørdagen bød som weekenderne nu efterhånden har udviklet sig til, på mellemdistance, og trods en bane der ikke lignede en traditionel mellemdistance bane var det et lækkert terræn med gode vejvalgsmuligheder. Tager et meget uhensigtsmæssigt vejvalg til post 2 der udover at koste meget tid også giver en del ekstra højdemeter, men det er også hvad det mere eller mindre bliver til af fejl, og jeg er ganske tilfreds med min præstation.

Langdistancen om søndagen var knap så lang som vi er vant til, hvilket også kunne ses på tiderne som ikke helt levede op til de estimerede tider, Jeg kører lidt defensivt i starten og mod post 5 tager jeg som mange andre et meget forkert vejvalg og kan allerede mod post 7 se mig overhalet af Rasmus Søgaard, men trods lidt forskellige vejvalg kan jeg i lang tid se ham ikke ret langt foran. Jeg kører et godt løb med kun nogle få fejl primært i for af mindre gode vejvalg, men kommer i mål kun 9 min efter Bjarke Refslund hvilket jeg er ganske tilfreds med. Igen var løbet en god bekræftelse i at træningen har virket, da udholdenheden er helt i orden, så mangler vi blot noget fart, så nu skal der trænes intervaller i tiden op mod VM, som køres i slutningen af august. Hvorvidt jeg bliver udtaget er fortsat uvist, størstedelen af holdet er sat, men vi er et par stykker der lige skal havde den endelige besked som kommer efter Tjekkisk 5 dages i 1. uge i juli, så den skal bare have max gas i fremtiden.

24 timer

Rold24Race er Rold Skovs bud på de efterhånden meget populære endurance-løb og min debut. Jeg havde tilmeldt mig sammen med 3 klub kammerater fra Rold Skov MTB, og vi så alle 4 frem til nogle hårde men også underholdende timer.

Mit første møde med stævnepladsen bød på et meget større set up end forventet, teltpladsen mindede på mange måder om en festivalplads og dertil kom skifteområdet og de mange show telte med cykler fra både Cannondale, Scott og Canyon, samt en masse andre, og cyklerne var til frit udlån under løbet således man kunne afprøve dem i et realistisk miljø og i forhold til ens egen cykel – min skuffelse var dog stor da ingen af mærkerne havde valgt at medbringe cykler i S, så jeg måtte undvære den oplevelse.

Løbet startede og jeg havde god tid da jeg først skulle i gang som sidste rytter, men da tiden kom, var jeg max klar, havde i ugen optil været en enkelt gang ude på ruten så jeg vidste hvad der ventede mig. De mange rødder var dog møg irriterende og det blev kun værre efter som timerne gik.

Jeg hentede godt ind på min første runde og fik kørt os op på en fin top 30, hvilket næste rytter kun forbedrede til vi ar omkring top 25, da lykken vendte og vores 2. rytter måtte vende tilbage til pladsen med en ødelagt krankboks (heldig vis på en låne cykel, så frem med egen cykel, og så af sted igen) men det kostede i omegnen ag 25 min og 30 pladser for han kom i mål på en 57. plads, så nu gik jagten på placeringer ind

Stemningen på pladsen var super fed og min mor og lillebror kiggede forbi og ydede support. Det blev dog kun til 3 ture i løbet af eftermiddagen/aftenen – så der var rigeligt tid til at gå rund og snakke eller sidde og slappe af, samt ikke mindst få noget mad og energi indenbords for at oplade depoterne

Efter den tredje tur, omkring kl. 22.30 tiden kunne jeg gå i seng og få et par timers søvn. Vi havde planlagt at lave to mindre 2-mandshold som så kørte skiftevis for derved at give lidt mere tid at sove i. Stemningen da jeg stod op om natten og gjorde mig klar og fik en omgang natmad mindede i stor grad om svenske Tiomila og Midgårdsormen i O-løb og det føltes godt at stå i skifte boksen og se ens makker blive varslet 2 km fra mål i det planlagte tidsrum, og så var det ellers bare om at køre da man krydsede måtten, tempoet var lidt lavere i starten for lige at finde rytmen men derefter kørte det fint.

Det var en stor overraskelse at min mor var på pladsen da jeg kom i mål så support teamet var atter i gang og det var rart, min lillebror fik desuden prøvet en masse cykler, så her var der også lidt gevinst.

I mål kunne jeg lige nå at se på nattens resultater og få en omgang natmad mere, og noget tørt tøj på kroppen, og så begyndte lyset ellers at komme frem og blot nogle få min før min makker blev varslet blev beslutningen om ikke at medbringe natlampe taget, og det var perfekt for sporene var tydelige og himlen klar.

Efter 5 runder begyndte og kun nogle få timers søvn begyndte kroppen at være lidt ør, men der var fortsat 6½ time til tiden løb ud så vi begyndte at regne på hvor mange ture vi kunne nå og blev enige om at vi måske kunne nå 27 ture men at vi for at nå den sidste tur skulle have en margin på 55 min for at være sikre på at kører en tællende omgang, men vi strammede os all an og kørte nogle fine tide og da jeg gik ud på den sidste tur havde jeg lidt over 60 min, så der var rigeligt tid, men derfor kan man ikke lade vær med at give den gas, og vi kunne kører i mål som nr. 31.

Jeg var godt udmattet da jeg kom hjem og en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen gjorde underværker. Jeg var glad for at familien var hjemme og stor for det meste af madlavningen, men kort tid efter de var taget hjem, kaldte sengen, og en hård, men herlig weekend var slut.