Nordjylland Rundt

Efter en fed weekend i Sverige, og en laaaang køretur hjem, kunne jeg lige nå et par timers søvn før en ny arbejdsbag ventede, og det blev en lang hår dag, om med møde mv. efter arbejde blev det ikke mindre hårdt, og det har nok påvirket resten af ugen, for jeg har virkelig følt mig træt, og da MTB’en blev luftet torsdag var der ikke meget energi.

Onsdag startede jeg også min kur, hvis primære formål er at bringe cola forbruget ned, men hvis det går godt kan jeg måske få sneget vægten ned under de 60kg. Men det er hårdt idet kuren handler om kalorier, og når jeg kun må indtage ca. 1600 om dagen foruden træningsforbruget skal der tænkes over hvert eneste indtag, men det får en til at tænke på hvor meget ”skrammel” man indtager i løbet af en dag.

Lørdag stod den på cykelløb i Nordjylland, nærmere bestemt ”Nordjylland Rundt på Cykel” min lillebror og jeg skulle køre med AKIF på et 10 mandshold i det nye holdkørsels tiltag, så kl. 9 startede vores hold ud og der blev givet god gas fra starten med en gennemsnitsfart lige under 38km/t efter de første 60 km.

Desværre ville skæbnen at vi lige før toppen af løbets ”store” stigning skulle blive rammes af et grum styrt, rytteren bag mig ramte mig baghjul, og jeg kunne mærke et ordentligt ryk i cyklen efterfulgt af et råb, og et stort skrald, rytteren havde mistet herredømmet over sin cykel, og desværre var der i netop det øjeblik en bil som han væltede ind i siden på og skralde det meste af bilen side før han ramte asfalten. På jorden lå han helt stille og der var hurtigt folk ved ham, han var dog ved bevidsthed, men havde en del smerter i nakke, hofte og ben, så en ambulance blev kontaktet og efter 25 min var det meste af holdet på hjul igen, et par stykker blev tilbage for at hjælpe med praktiske gøremål.

Det var en lidt trykket stemning der fulgte den næste tid, men efterhånden som tempoet gik i vejret, gik humøret også op. Vi gennemførte resten af løbet uden yderligere skader eller uheld, men en del af os mindre uvante landevejsryttere begyndte at blive noget brugt, men alle kom godt i mål i samlet flok, og her stor ”sportschefen” og kunne meddele at vores kammerat ved første øjekast havde det godt uden brækkede lemmer el. lig, men med en masse skammer – så det var rigtigt heldigt.

Det var en fed træning der fik sat en på en prøve, og det var en fed fornemmelse at køre i en gruppe på den måde, hvor man virkelig samarbejder for at holde tempoet oppe.

MTBO og mere MTBO

De sidste 2 uger har været fyldt med præcis det hele denne sæson kommer til at handle om, idet der i uge 22 var Trimtex cup i Nordsjælland, og i 23 blev afholdt svenske mesterskaber i Borlänge, 150 km NV for Stockholm.

Kroppen var godt slidt i dagene efter Rold24, så træningen blev sat på standby for lige at komme til kræfter igen. Det betød til gængæld at jeg kunne bruge nogle eftermiddage på at få tegnet det sidste område i Nørreskoven, og det hjalp gevaldigt på sindet at få den opgave færdiggjort.

Fredag drog hele familien, min lillebror, hans kone og 1½ år gamle datter, min mor og jeg selv, så mod Sjælland for at kører sprint i Frederikssund fredag aften, samt mellem (lørdag) og Lang (søndag) i Ravnsholt og Store dyrehave/Tokkekøb hegn.

Fredagens terræn var noget anderledes en det vi oftest oplever til sprinter i det den udelukkende foregik i skov. Dette gjorde dog ikke løbet mindre sjovt, men det var bestemt hårdt da skoven var meget kupperet, hvilket banelæggeren havde udnyttet en hel del. Jeg følte fra start at kroppen ikke rigtig ville noget, og bare var træt, men vi skulle jo køre en relativ kort konkurrence så det var bare at trykke på. Laver fra start af et rigtigt dårligt vejvalg, da jeg kommer ned ad en forkert sti, men tabet er relativt lille, derfra går det fint frem mod kortskiftet, hvor jeg igen mister 30 sek. ved at køre ud af en forker stigren, men det summerer fejlene og jeg kan kører i mål i dagens 3. bedste tid, 2 min efter Bergmann.

Mellem distancen i Ravnsholt var en helt igennem fatal oplevelse, trods en meget spændende og vel planlagt bane, var der fra start lagt op til katastrofe da jeg bommer en del fra starten og allerede halvvejs på ruten begynder mærke nogle ryk i fordækket under svingene, og registrere midt på langstrækket at forhjulet har mistet al luften, og dermed slutter mit løb, da jeg ikke har medbragt hverken slange eller pumpe, så en længere løbetur med cyklen kunne jeg melde mig som udgået i mål. Det var dog den rigtige dag det skete i det denne afdeling ikke var en del af cuppen og derfor ikke var af større betydning.

Langdstance i Tokkekøb hegn og Store dyrehave, er altid en god oplevelse trods de mange fremtrædende rødder, er det 2 skove med et meget varieret stinet og masser af udfordringer, Men viljen ville at min start igen blev en katastrofe, de jeg bommer 2 og 3, og i stedet for at kører til post 5, fortsætter direkte mod post 6 og 7, og først oppe ved post 8, opdager at jeg mangler post 5, ØV/P../L…/F…, katastrofe, den slags koster bare  tid, men der skal bare køres på og vej mod post 5 kan jeg blot se til mens Bergmann klipper posten 100 meter foran mig, og har dermed hentet mig med 12 min. Resten af banen går dog rigtig godt, uden nogen videre fejl og der var rigeligt med energi, men den tabte tid i starten er bare for meget og jeg ender langt nede på listen, og mister dermed 3. pladsen i Trimtex cuppen til Michael, men der er fortsat afdelinger tilbage, så meget kan ske endnu. Det var dog en herlig afprøvning af formen der, viser at udholdenheden er i orden, nu mangler der bare lidt skarphed på orienteringen, og noget mere fart i benene.

Så skulle der ikke gå mere end nogle få dage før vi var på den igen, denne gang med landsholdet. Turen gik til det Borlänge hvor de svenske mesterskaber skulle afvikles. Det var en lang kørertur på 1100 km fra det nordjyske, så en overnatning et stykke oppe i Sverige skar kørerturen op i 2 dele, og vi kunne komme til stævnepladsen fredag middag i god tid og lettere udhvilet til model-event og fredagens sprint konkurrence.

Sprinten gik ikke blændende idet en masse mindre og en enkelt meget stor fejl sidst på banen, kostede alt for meget tid og jeg endte tidsmæssigt som den alle sidste i feltet. Det skal dog ikke betyde at det ikke var sjovt, og også lærerigt.

Lørdagen bød som weekenderne nu efterhånden har udviklet sig til, på mellemdistance, og trods en bane der ikke lignede en traditionel mellemdistance bane var det et lækkert terræn med gode vejvalgsmuligheder. Tager et meget uhensigtsmæssigt vejvalg til post 2 der udover at koste meget tid også giver en del ekstra højdemeter, men det er også hvad det mere eller mindre bliver til af fejl, og jeg er ganske tilfreds med min præstation.

Langdistancen om søndagen var knap så lang som vi er vant til, hvilket også kunne ses på tiderne som ikke helt levede op til de estimerede tider, Jeg kører lidt defensivt i starten og mod post 5 tager jeg som mange andre et meget forkert vejvalg og kan allerede mod post 7 se mig overhalet af Rasmus Søgaard, men trods lidt forskellige vejvalg kan jeg i lang tid se ham ikke ret langt foran. Jeg kører et godt løb med kun nogle få fejl primært i for af mindre gode vejvalg, men kommer i mål kun 9 min efter Bjarke Refslund hvilket jeg er ganske tilfreds med. Igen var løbet en god bekræftelse i at træningen har virket, da udholdenheden er helt i orden, så mangler vi blot noget fart, så nu skal der trænes intervaller i tiden op mod VM, som køres i slutningen af august. Hvorvidt jeg bliver udtaget er fortsat uvist, størstedelen af holdet er sat, men vi er et par stykker der lige skal havde den endelige besked som kommer efter Tjekkisk 5 dages i 1. uge i juli, så den skal bare have max gas i fremtiden.

24 timer

Rold24Race er Rold Skovs bud på de efterhånden meget populære endurance-løb og min debut. Jeg havde tilmeldt mig sammen med 3 klub kammerater fra Rold Skov MTB, og vi så alle 4 frem til nogle hårde men også underholdende timer.

Mit første møde med stævnepladsen bød på et meget større set up end forventet, teltpladsen mindede på mange måder om en festivalplads og dertil kom skifteområdet og de mange show telte med cykler fra både Cannondale, Scott og Canyon, samt en masse andre, og cyklerne var til frit udlån under løbet således man kunne afprøve dem i et realistisk miljø og i forhold til ens egen cykel – min skuffelse var dog stor da ingen af mærkerne havde valgt at medbringe cykler i S, så jeg måtte undvære den oplevelse.

Løbet startede og jeg havde god tid da jeg først skulle i gang som sidste rytter, men da tiden kom, var jeg max klar, havde i ugen optil været en enkelt gang ude på ruten så jeg vidste hvad der ventede mig. De mange rødder var dog møg irriterende og det blev kun værre efter som timerne gik.

Jeg hentede godt ind på min første runde og fik kørt os op på en fin top 30, hvilket næste rytter kun forbedrede til vi ar omkring top 25, da lykken vendte og vores 2. rytter måtte vende tilbage til pladsen med en ødelagt krankboks (heldig vis på en låne cykel, så frem med egen cykel, og så af sted igen) men det kostede i omegnen ag 25 min og 30 pladser for han kom i mål på en 57. plads, så nu gik jagten på placeringer ind

Stemningen på pladsen var super fed og min mor og lillebror kiggede forbi og ydede support. Det blev dog kun til 3 ture i løbet af eftermiddagen/aftenen – så der var rigeligt tid til at gå rund og snakke eller sidde og slappe af, samt ikke mindst få noget mad og energi indenbords for at oplade depoterne

Efter den tredje tur, omkring kl. 22.30 tiden kunne jeg gå i seng og få et par timers søvn. Vi havde planlagt at lave to mindre 2-mandshold som så kørte skiftevis for derved at give lidt mere tid at sove i. Stemningen da jeg stod op om natten og gjorde mig klar og fik en omgang natmad mindede i stor grad om svenske Tiomila og Midgårdsormen i O-løb og det føltes godt at stå i skifte boksen og se ens makker blive varslet 2 km fra mål i det planlagte tidsrum, og så var det ellers bare om at køre da man krydsede måtten, tempoet var lidt lavere i starten for lige at finde rytmen men derefter kørte det fint.

Det var en stor overraskelse at min mor var på pladsen da jeg kom i mål så support teamet var atter i gang og det var rart, min lillebror fik desuden prøvet en masse cykler, så her var der også lidt gevinst.

I mål kunne jeg lige nå at se på nattens resultater og få en omgang natmad mere, og noget tørt tøj på kroppen, og så begyndte lyset ellers at komme frem og blot nogle få min før min makker blev varslet blev beslutningen om ikke at medbringe natlampe taget, og det var perfekt for sporene var tydelige og himlen klar.

Efter 5 runder begyndte og kun nogle få timers søvn begyndte kroppen at være lidt ør, men der var fortsat 6½ time til tiden løb ud så vi begyndte at regne på hvor mange ture vi kunne nå og blev enige om at vi måske kunne nå 27 ture men at vi for at nå den sidste tur skulle have en margin på 55 min for at være sikre på at kører en tællende omgang, men vi strammede os all an og kørte nogle fine tide og da jeg gik ud på den sidste tur havde jeg lidt over 60 min, så der var rigeligt tid, men derfor kan man ikke lade vær med at give den gas, og vi kunne kører i mål som nr. 31.

Jeg var godt udmattet da jeg kom hjem og en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen gjorde underværker. Jeg var glad for at familien var hjemme og stor for det meste af madlavningen, men kort tid efter de var taget hjem, kaldte sengen, og en hård, men herlig weekend var slut.

Punkteringer

DMI landevejscykling blev afviklet i sidste uge og efter et par gode pausedage, primært holdt efter mit katastrofale styrt lørdagen før, stod den onsdag på enkeltstart, jeg havde i dagene op til været meget i tvivl om hvorvidt jeg kunne deltage, men satsede på at starte ud på enkeltstarten og så se hvordan det gik.

Havde primært haft en del smerter i mit højre knæ, hvilket gjorde og fortsat til tider gør ondt – det bliver dog mindre og mindre. Jeg oplevede dog heldigvis ingen problemer på turen og kunne give den fuld gas hele vejen på de 20 km, kun irriteret at min strit-finger. Ruten var meget flad, men en god vind fra Ø betød at de første 8 km var ret hårde, og tappede en del på kræfterne, men modsat MTB skal der ikke tænkes så meget men blot trykke på hele tiden. Endte ca. 7 min efter bedste tid, men her skal det så også lige nævnes at modsat min lånte 9 kg. alm. Allu-racer, var vindercyklen en specialiseret enkeltstartcykel, på sikkert ikke meget over 6,5 kg., og en noget mere rutineret rytter – så jeg er pænt tilfreds.

Torsdag stor den så på linjeløb som man kender det fra div. etapeløb, med fællesstart, Feltet startede ud i et noget adstadigt tempo mellem 30 og 33 km/t, men efter ca. 3 km i et skarpt sving var der en der fik krudt i røven, for 6 rytter lagde fra land med i nærheden af 50 km /t, og så var de væk, Jeg holdt mit eget tempo mellem 35 og 40 og pressede på i et tempo jeg regnede med at kunne holde hele vejen – fik lagt mig godt sammen med min lillebror og vi var godt enige om tempo, men efter 20km, ca. halvvejs på 2 runde, skulle skæbnen at han punkterede på baghjulet og det ene tog det andet og vi kunne således bruge den næste km og 16 min på 3 punkteringer primært grundet nogle møre fælgbånd, og så var feltet langt væk og de nærmeste konkurrenter forbi. 

Det blev ikke bedre da den vi var nødt til under 3 runde flere gange at holde pause for at pumpe luft i hans bagdæk for så ved mål at holde pit-stop for at fylde op på slanger, gaspatroner, og skifte slange en 4. gang. Det blev dog heldigvis den sidste defekt på turen, men alt i alt har mi tabt mellem 23 og 25 min. Jeg holdt mit tempo fint hele vejen og kom fint igennem de 100km, brormand gik lidt kold på de sidste par runder og sluttede et par min efter mig, vi fik dog begge hentet en enkelt konkurrent hen mod slutningen og kunne dermed sikre os en 2. plads i holdkonkurrencen.

Styrt

Træningen er siden MTBO campen skudt godt i vejret med en del på landevejen som supplerende træning, og så er det godt til at få nogen km og timer i benene.

Kunne mærke på kroppen i tordags at jeg begyndte at trænge til en hviledag, og lørdag, følte jeg mig bare super klar til at give den gas i Ebeltoft.

Startede også godt ud med en strækvinder til post 1 og et stabilt løb herfra til de næste par poster, dog var 1. tur igennem skoven en blandet oplevelse i det er særdeles detaljeret stinet gjorde det meget svært at overskue, og den efterfølgende plan blev i resten af løbet ”keep it simple”, en taktik jeg selv føler virkede.

Ved post 4 så jeg Jan Møller som var startet 3 min foran mig, så det gav kun lidt motivation til at give den gas. Dog blev jeg hentet af Rasmus med 3 min et par poster senere, men jeg havde ikke store problemer med at holde afstanden til ham på den resterende del af banen, hvilket nok primært skyldtes at han laver en hel del småfejl, og jeg kommer nogenlunde helskindet igennem.

Mit største problem opstår dog relativt tidligt på banen i det jeg ved post 11 laver et grumt styrt der slår al luften ud af mig, samt giver en hel del skrammer og småskader, men adrenalinen kører og efter 1-2 min gispene efter vejr er jeg på cyklen igen. Og til min store overraskelse er jeg oppe ved både Jan og Rasmus allerede ved post 14 og derfra kører det egentlig ganske fint for mig.

Del 1

Del 2

Efterløbet begynder kroppen dog at sige stop og da jeg tager handsken af kan jeg se at den ene lange finger ikke ser for godt ud, da jeg ikke kan strække den, dertil kommer et par trykkede ribben, en forstuvet håndled og et stort sår lige over venstre knæ.

Kom naturligvis ikke til start til søndagens konkurrence i Fussingø/Ålum (ØV), men tilbragte det meste af formiddagen på skadestuen og kan se frem til 6 uger med en skinne på fingeren, dog ingen restriktioner på hvad jeg kan lave, udover at jeg ikke må fjerne skinnen.

Nu er spørgsmålet hvor mange gener mit håndled og ribben giver mig frem mod næste uges DMI landevejscykling og VM testløb på Sjæland.