24 timer

Rold24Race er Rold Skovs bud på de efterhånden meget populære endurance-løb og min debut. Jeg havde tilmeldt mig sammen med 3 klub kammerater fra Rold Skov MTB, og vi så alle 4 frem til nogle hårde men også underholdende timer.

Mit første møde med stævnepladsen bød på et meget større set up end forventet, teltpladsen mindede på mange måder om en festivalplads og dertil kom skifteområdet og de mange show telte med cykler fra både Cannondale, Scott og Canyon, samt en masse andre, og cyklerne var til frit udlån under løbet således man kunne afprøve dem i et realistisk miljø og i forhold til ens egen cykel – min skuffelse var dog stor da ingen af mærkerne havde valgt at medbringe cykler i S, så jeg måtte undvære den oplevelse.

Løbet startede og jeg havde god tid da jeg først skulle i gang som sidste rytter, men da tiden kom, var jeg max klar, havde i ugen optil været en enkelt gang ude på ruten så jeg vidste hvad der ventede mig. De mange rødder var dog møg irriterende og det blev kun værre efter som timerne gik.

Jeg hentede godt ind på min første runde og fik kørt os op på en fin top 30, hvilket næste rytter kun forbedrede til vi ar omkring top 25, da lykken vendte og vores 2. rytter måtte vende tilbage til pladsen med en ødelagt krankboks (heldig vis på en låne cykel, så frem med egen cykel, og så af sted igen) men det kostede i omegnen ag 25 min og 30 pladser for han kom i mål på en 57. plads, så nu gik jagten på placeringer ind

Stemningen på pladsen var super fed og min mor og lillebror kiggede forbi og ydede support. Det blev dog kun til 3 ture i løbet af eftermiddagen/aftenen – så der var rigeligt tid til at gå rund og snakke eller sidde og slappe af, samt ikke mindst få noget mad og energi indenbords for at oplade depoterne

Efter den tredje tur, omkring kl. 22.30 tiden kunne jeg gå i seng og få et par timers søvn. Vi havde planlagt at lave to mindre 2-mandshold som så kørte skiftevis for derved at give lidt mere tid at sove i. Stemningen da jeg stod op om natten og gjorde mig klar og fik en omgang natmad mindede i stor grad om svenske Tiomila og Midgårdsormen i O-løb og det føltes godt at stå i skifte boksen og se ens makker blive varslet 2 km fra mål i det planlagte tidsrum, og så var det ellers bare om at køre da man krydsede måtten, tempoet var lidt lavere i starten for lige at finde rytmen men derefter kørte det fint.

Det var en stor overraskelse at min mor var på pladsen da jeg kom i mål så support teamet var atter i gang og det var rart, min lillebror fik desuden prøvet en masse cykler, så her var der også lidt gevinst.

I mål kunne jeg lige nå at se på nattens resultater og få en omgang natmad mere, og noget tørt tøj på kroppen, og så begyndte lyset ellers at komme frem og blot nogle få min før min makker blev varslet blev beslutningen om ikke at medbringe natlampe taget, og det var perfekt for sporene var tydelige og himlen klar.

Efter 5 runder begyndte og kun nogle få timers søvn begyndte kroppen at være lidt ør, men der var fortsat 6½ time til tiden løb ud så vi begyndte at regne på hvor mange ture vi kunne nå og blev enige om at vi måske kunne nå 27 ture men at vi for at nå den sidste tur skulle have en margin på 55 min for at være sikre på at kører en tællende omgang, men vi strammede os all an og kørte nogle fine tide og da jeg gik ud på den sidste tur havde jeg lidt over 60 min, så der var rigeligt tid, men derfor kan man ikke lade vær med at give den gas, og vi kunne kører i mål som nr. 31.

Jeg var godt udmattet da jeg kom hjem og en lur på sofaen i løbet af eftermiddagen gjorde underværker. Jeg var glad for at familien var hjemme og stor for det meste af madlavningen, men kort tid efter de var taget hjem, kaldte sengen, og en hård, men herlig weekend var slut.

Punkteringer

DMI landevejscykling blev afviklet i sidste uge og efter et par gode pausedage, primært holdt efter mit katastrofale styrt lørdagen før, stod den onsdag på enkeltstart, jeg havde i dagene op til været meget i tvivl om hvorvidt jeg kunne deltage, men satsede på at starte ud på enkeltstarten og så se hvordan det gik.

Havde primært haft en del smerter i mit højre knæ, hvilket gjorde og fortsat til tider gør ondt – det bliver dog mindre og mindre. Jeg oplevede dog heldigvis ingen problemer på turen og kunne give den fuld gas hele vejen på de 20 km, kun irriteret at min strit-finger. Ruten var meget flad, men en god vind fra Ø betød at de første 8 km var ret hårde, og tappede en del på kræfterne, men modsat MTB skal der ikke tænkes så meget men blot trykke på hele tiden. Endte ca. 7 min efter bedste tid, men her skal det så også lige nævnes at modsat min lånte 9 kg. alm. Allu-racer, var vindercyklen en specialiseret enkeltstartcykel, på sikkert ikke meget over 6,5 kg., og en noget mere rutineret rytter – så jeg er pænt tilfreds.

Torsdag stor den så på linjeløb som man kender det fra div. etapeløb, med fællesstart, Feltet startede ud i et noget adstadigt tempo mellem 30 og 33 km/t, men efter ca. 3 km i et skarpt sving var der en der fik krudt i røven, for 6 rytter lagde fra land med i nærheden af 50 km /t, og så var de væk, Jeg holdt mit eget tempo mellem 35 og 40 og pressede på i et tempo jeg regnede med at kunne holde hele vejen – fik lagt mig godt sammen med min lillebror og vi var godt enige om tempo, men efter 20km, ca. halvvejs på 2 runde, skulle skæbnen at han punkterede på baghjulet og det ene tog det andet og vi kunne således bruge den næste km og 16 min på 3 punkteringer primært grundet nogle møre fælgbånd, og så var feltet langt væk og de nærmeste konkurrenter forbi. 

Det blev ikke bedre da den vi var nødt til under 3 runde flere gange at holde pause for at pumpe luft i hans bagdæk for så ved mål at holde pit-stop for at fylde op på slanger, gaspatroner, og skifte slange en 4. gang. Det blev dog heldigvis den sidste defekt på turen, men alt i alt har mi tabt mellem 23 og 25 min. Jeg holdt mit tempo fint hele vejen og kom fint igennem de 100km, brormand gik lidt kold på de sidste par runder og sluttede et par min efter mig, vi fik dog begge hentet en enkelt konkurrent hen mod slutningen og kunne dermed sikre os en 2. plads i holdkonkurrencen.

Styrt

Træningen er siden MTBO campen skudt godt i vejret med en del på landevejen som supplerende træning, og så er det godt til at få nogen km og timer i benene.

Kunne mærke på kroppen i tordags at jeg begyndte at trænge til en hviledag, og lørdag, følte jeg mig bare super klar til at give den gas i Ebeltoft.

Startede også godt ud med en strækvinder til post 1 og et stabilt løb herfra til de næste par poster, dog var 1. tur igennem skoven en blandet oplevelse i det er særdeles detaljeret stinet gjorde det meget svært at overskue, og den efterfølgende plan blev i resten af løbet ”keep it simple”, en taktik jeg selv føler virkede.

Ved post 4 så jeg Jan Møller som var startet 3 min foran mig, så det gav kun lidt motivation til at give den gas. Dog blev jeg hentet af Rasmus med 3 min et par poster senere, men jeg havde ikke store problemer med at holde afstanden til ham på den resterende del af banen, hvilket nok primært skyldtes at han laver en hel del småfejl, og jeg kommer nogenlunde helskindet igennem.

Mit største problem opstår dog relativt tidligt på banen i det jeg ved post 11 laver et grumt styrt der slår al luften ud af mig, samt giver en hel del skrammer og småskader, men adrenalinen kører og efter 1-2 min gispene efter vejr er jeg på cyklen igen. Og til min store overraskelse er jeg oppe ved både Jan og Rasmus allerede ved post 14 og derfra kører det egentlig ganske fint for mig.

Del 1

Del 2

Efterløbet begynder kroppen dog at sige stop og da jeg tager handsken af kan jeg se at den ene lange finger ikke ser for godt ud, da jeg ikke kan strække den, dertil kommer et par trykkede ribben, en forstuvet håndled og et stort sår lige over venstre knæ.

Kom naturligvis ikke til start til søndagens konkurrence i Fussingø/Ålum (ØV), men tilbragte det meste af formiddagen på skadestuen og kan se frem til 6 uger med en skinne på fingeren, dog ingen restriktioner på hvad jeg kan lave, udover at jeg ikke må fjerne skinnen.

Nu er spørgsmålet hvor mange gener mit håndled og ribben giver mig frem mod næste uges DMI landevejscykling og VM testløb på Sjæland.

MTBO CAMP 2013

Den sidste uge har været en meget begivenhedsrig ferie, i det der både er blevet kørt DMI (Dansk militær idrætsforbund) mesterskaber i MTB, og den årlige danske MTBO camp, som dette år var i Nordjylland, med deltagelse fra omkring 140 ryttere fordelt over 14 lande lige fra det meste af Europa.

DMI MTB i Korsør

Tirsdagens program løb på MTB i Korsør Lystskov, på en god alsidig rute med både krævende opkørsler, og gode faste singletrack.

DMI MTB i Korsør

Ruten var 6.3 km og skulle gennemkøres 5 gange, og der skulle køres stærkt for at nå vindertiden på 90 min. Jeg lagde godt ud og var med fremme på 1. halvdel af første runde, men et styrt forårsagede at jeg mistede taget i frontgruppen og måtte kæmpe en del for at hente de nærmeste konkurrenter, at vinderen så kørte rigtig stærkt er en anden side af sagen. Jeg forsøgte konstant at presse på og efter 3. rund var jeg 6’er kun 20 sek. efter nr. 4, og med en aggressiv kørsel og et godt tempo bar det frugt for halvvejs på 4. runde var de 20 sek. Lukket, desværre kunne jeg ikke efterfølgende skabe det hul jeg havde håbet på, og da kræfterne begyndte at slippe op midtvejs på 5. runde kunne jeg blot se til men nr. 4 stak af. Jeg holdt dog min 5. plads, og er alt i alt ganske tilfreds med min præstation, det, var et hårdt løb, men teknisk gik det rigtig fint.

Igen kunne jeg blot se til men materiellet fejler (det er en dyr grejsport), i det for bremse valgt at stå af (igen, igen) på opvarmningsrunden, hvorfor jeg kun havde en bag bremse til rådighed, et nyt sæt bremser er dog bestilt og skulle gerne komme i skrivende uge.

MTBO CAMP 2013

Onsdag til søndag blev der arrangeret den årlige MTBO camp, denne gang med udgangspunkt fra Aalborg, med løb i mange af de fineste klitplantager – havde fortsat ikke nogen for bremse – havde imidlertid fjernet den helt – og det tog lidt tid at vænne sig til at bremsegrebet var væk.

Onsdagens løb var sprint i Øvelsesterrænet, hvilket var virkelig fedt, desværre blev jeg disket fordi det trådløse EMIT system der blev kørt med ikke blev registreret – men jeg kørte et godt løb bortset fra en stor fejl til sidsteposten som kostede i nærheden af 2 min.

 Hvorup Øvelsesterræn

Torsdag var vi i Svinkløv, vejret var bragende og banerne udfordrende, både fysisk og teknisk, jeg lavede rigtig mange fejl, og følte ikke selv jeg havde kørt et særligt godt løb, men det betød ikke at det ikke var sjovt.

Svinkløv del 1

 

Svinkløv del 2

Fredag var jeg banelægger, så dagen var lidt en hviledag fra min side, men alt gik godt og der var fuldt tilfredshed.

Lørdagens løb foregik i Tornby, og her var der virkelig tale om en teknisk udfordring i det stinet og terræn virkelig havde stor betydning for vejvalget, og de baner der var blevet lagt krævede virkelig fuld fokus hvis man ville undgå fejl, hvilket jeg tilsyneladende ikke formåede for jeg lavede adskillige tekniske fejl, både ved at køre til forkerte poster, springe poster over samt lave deciderede dumme vejvalg, hvilket alt i alt har kostet rigtigt mange minutter – og igen ikke noget blændende resultat, men det var vild sjovt – og bestemt et sted jeg bestemt gerne ville køre igen. Eneste minus var den krig der blev udkæmpet i skoven under løbet, for en større forsamling af riddere, og andre sjovt udklædte personer spærrede flere af stierne.

Tornby Klitplantage

 

Søndag var den dag jeg havde frygtet mest – Ultralang - 42 hårde km i luftlinje, heldig vil i Tranum som er flad som en pandekage, men det blev en rigtig lang tur, jeg kom dog ganske godt igennem med kun en enkelt fejl, i det jeg spang post 13 over (opdagede det på vej til post 15), og derfor måtte tilbage og hente den, så der røg nogle minutter, men derudover var det først på slutningen efter trætheden virkelig havde meldt sig at jeg lavede store bom, og med 2 x 3-4 min på de sidste poster mistede jeg meget tid. Men alt i alt er jeg glad for at være kommet igennem og med ganske få fejl, så alt i alt en positiv oplevelse.

Tranum del 1 og 3

 

Tranum del 2

Med afslutningen på den ultralange distance var det også slut med dette års MTBO camp – hvilket igen i år har været super fedt og så med 5 dage med vidt forskellig terræn og køreforhold.
Vi glæder os allerede til næste år hvor turen går til klippeøen Bornholm – og deres noget anderledes terræn.

MTBO sæsonen præmieren

Det har længe været tid til at skrive et indlæg, men tiden har været presset med arbejde, træning og nyligt påbegyndt nytegning af Rold Nørreskov med COWI-kurver, men har nu en stille stund efter et godt afsluttet DM sprint (O-løb) på Fanø.

DM Sprint - Nordby, Fanø

Ugerne efter sidste afdeling af vintercup bød på ny sne, og en efter min mening meget demotiverende træningstid. Min Bike-trainer blev atter fundet frem, men motivationen til indendørs træning  var en ganske anden i forhold til den i januar, ikke mindst fordi man nu havde være i skoven og fået lidt smag for den friske luft og grus/jord under dækkene.

Træningen blev dog gennemført og udbyttet føltes godt, cykeltræning fik dog en lille pause da der skulle løbes påskeløb i det midtjyske, trods planen om at cykle til og fra stævnepladsen (mellem 10 og 20 km) blev det kun til cykling på 1. etape, hvorefter jeg døjede med stive lægmuskler i resten af påsken samt en øget mængde snefald.

Påsken startede ellers ganske fint med en sejr på 1. etape, men det holdt ikke påsken ud for på 2.etape kunne jeg se mit forspring svinde ind, for helt at falde fra hinanden på 3. etape. – så jeg endte på en 6. plads – ikke særligt opløftende.

Efter påske var der dog fortsat meget sne og efter lørdagens lange DM-nat løb (13,5km) var energien ikke til at kører til Tornby om søndagen og da dagen samtidig startede med et gedigent snefald blev turen droppet og anvendt til restitution.

DM Nat

Så nærmede dagen man har ventet på hele vinteren, MTBO sæson-start på sjælland i uge 15. Desværre blev det en solotur, da min mor havde valgt at lægge sig syg (meget mod hendes vilje). Weekenden blev lagt ud med en sprint i det velkendte Lautrupparken, dog var cyklen i dagens anledning skiftet ud med løbeskoene, men det var som altid en sjov affære. Det vigtige var dog lørdag og søndag hvor vi skulle kører i henholdsvis Burresø og Lystrup, og fælles for begge skove var en meget tung leret/mudret bund, som virkelig krævede nogle krafter, og ikke noget jeg var vildt god til dertil kom at man om lørdagen skulle kører udenom, hvorimod man skulle anvende modsatte teknik om søndagen, hvilket jeg valgte at gøre fuldstændigt modsat. Men det var en super fed weekend- selv om resultaterne ikke var i top – var det godt at komme i gang.

Sprint - Lautrupparken.

MTBO mellemdistance - Burresø

 

MTBO mellemdistance - Lystrup

Når nu DM weekenden på Fanø er vel overstået i morgen er næste vigtige punkt DMI MTB på tirsdag og en forhåbentlig sjov MTBO-camp fra ons-søn.