Nordjylland Rundt

Efter en fed weekend i Sverige, og en laaaang køretur hjem, kunne jeg lige nå et par timers søvn før en ny arbejdsbag ventede, og det blev en lang hår dag, om med møde mv. efter arbejde blev det ikke mindre hårdt, og det har nok påvirket resten af ugen, for jeg har virkelig følt mig træt, og da MTB’en blev luftet torsdag var der ikke meget energi.

Onsdag startede jeg også min kur, hvis primære formål er at bringe cola forbruget ned, men hvis det går godt kan jeg måske få sneget vægten ned under de 60kg. Men det er hårdt idet kuren handler om kalorier, og når jeg kun må indtage ca. 1600 om dagen foruden træningsforbruget skal der tænkes over hvert eneste indtag, men det får en til at tænke på hvor meget ”skrammel” man indtager i løbet af en dag.

Lørdag stod den på cykelløb i Nordjylland, nærmere bestemt ”Nordjylland Rundt på Cykel” min lillebror og jeg skulle køre med AKIF på et 10 mandshold i det nye holdkørsels tiltag, så kl. 9 startede vores hold ud og der blev givet god gas fra starten med en gennemsnitsfart lige under 38km/t efter de første 60 km.

Desværre ville skæbnen at vi lige før toppen af løbets ”store” stigning skulle blive rammes af et grum styrt, rytteren bag mig ramte mig baghjul, og jeg kunne mærke et ordentligt ryk i cyklen efterfulgt af et råb, og et stort skrald, rytteren havde mistet herredømmet over sin cykel, og desværre var der i netop det øjeblik en bil som han væltede ind i siden på og skralde det meste af bilen side før han ramte asfalten. På jorden lå han helt stille og der var hurtigt folk ved ham, han var dog ved bevidsthed, men havde en del smerter i nakke, hofte og ben, så en ambulance blev kontaktet og efter 25 min var det meste af holdet på hjul igen, et par stykker blev tilbage for at hjælpe med praktiske gøremål.

Det var en lidt trykket stemning der fulgte den næste tid, men efterhånden som tempoet gik i vejret, gik humøret også op. Vi gennemførte resten af løbet uden yderligere skader eller uheld, men en del af os mindre uvante landevejsryttere begyndte at blive noget brugt, men alle kom godt i mål i samlet flok, og her stor ”sportschefen” og kunne meddele at vores kammerat ved første øjekast havde det godt uden brækkede lemmer el. lig, men med en masse skammer – så det var rigtigt heldigt.

Det var en fed træning der fik sat en på en prøve, og det var en fed fornemmelse at køre i en gruppe på den måde, hvor man virkelig samarbejder for at holde tempoet oppe.